Dramatisk udvikling: Bokser stoppet i lufthavnen

Sarah Mahfouds boksekamp lørdag aften bliver alligevel ikke til noget, da hendes modstander ikke fik lov til at komme med flyet fra Spanien

Mahfoud var ellers klar, efter hun klarede indvejningen. Video: Ernst van Norde

RANDERS (Ekstra Bladet): Mogens Palles bokse-darling den 29-årige fjervægter Sarah Mahfoud (8-0-0, 3 KO) skal alligevel ikke i kamp i Arena Randers lørdag. Det er netop blevet offentliggjort i et statement fra Danish Fight Night og promotor Mogens Palle:

'Der bliver desværre ingen kamp til Sarah Mahfoud ved aftenens boksestævne i Arena Randers. Det ligger nu fast, efter at alle muligheder for at finde en afløser som modstander er udtømte,' lyder det i den netop udsendte pressemeddelelse.

IBF Interkontinental-mester Sarah Mahfoud skulle ellers have bokset en ikke-titelkamp over 8 omgange i en vigtig VM-test.

Der stadig mange kampe til aftenens stævne. Du kan købe tv-adgang til stævnet LIGE HER

Det også en tydeligt berørt Sarah Mahfoud, som Ekstra Bladet fanger over telefonen ovenpå den triste nyhed.

- Det er noget lort. Der er ikke så meget at gøre ved det. Jeg kan ærgre mig herfra og til … ja, jeg ved det ikke …, siger Mahfoud.

- Dagen startede fint nok, men pludselig får jeg så at vide, at hun ikke må komme med flyet, og der bliver ikke nogen kamp.

Du lyder ked af det …

- Det er jeg også. Det har været en trist. Man går og træner op til det her og skubber andre til side for at blive klar.

- Men nu falder det hele på gulvet, og det bliver man træt og udkørt af. Det er et antiklimaks. Man er helt oppe, og så falder det hele ned.

Mahfoud bliver dog i Randers, hvor hun skal se stævnet med sin kæreste, Dennis. Senere på aftenen vil hun også give interview fra ringen til ære for det fremmødte publikum.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Palle gjorde, hvad han kunne. Foto: Claus Bonnerup
Palle gjorde, hvad han kunne. Foto: Claus Bonnerup
 

Mahfoud vejede fredag, hvad hun skulle. Men hendes modstander kommer først til Danmark et par timer inden kampstart. Foto: Claus Bonnerup Boksning - 15. jun. 2019 - kl. 07:22 - Det er useriøst!

Flere aflysninger
Først skulle hun have kæmpet mod den tidligere WBC-verdensmester Olivia Gerula fra Canada, men hun bestod altså ikke den obligatoriske MR-scanning. Derfor var gode råd dyre for Mogens Palle, der forsøgte i 11. time at skaffe en ny modstander til Sarah Mahfoud, men det lykkedes altså ikke.

'Normalt er det noget nær en umulig opgave at skaffe en erstatning på kvindesiden i professionel boksning med så kort varsel. I al hast forsøgte Mogens og Bettina Palle dog at finde en reserve, og det så i første omgang ud til at lykkes, idet Enerolisa de Leon fra Den Dominicanske Republik men bosat i Spanien, hvor hun også har bokselicens, indvilgede i at træde til med kort varsel.'

'Fredag blev de nødvendige lægepapirer og licenser fremsendt fra det spanske bokseforbund, og der blev bestilt flybilletter til bokseren samt sekundanter.'

'Uheldigvis dukkede Enerolisa de Leon op i lufthavnen i Madrid uden pas, men med et særligt foto-ID, som hun var overbevist om, at hun kunne rejse på, fordi hun havde rejst på det tidligere. Norwegian ville imidlertid ikke lade bokseren gå ombord.' står der endvidere i pressemeddelelsen.

I løbet af eftermiddagen lørdag er der blevet iværksat flere forsøg på at skaffe modstandere fra andre lande - men med en temmelig kort varsel har det altså ikke været muligt at finde en afløser, der kunne nå at blive både lægegodkendt og samtidig leve op til et krævet sportsligt niveau.

Du kan se hele stævnet med et Ekstra Bladet ++-abonnement lørdag aften med start klokken 19.00. Til stævnet kan du blandt andre også opleve brølstærke Ditlev Rossing, århusianske Enoch Poulsen og stortalentet fra Falster Oliver Meng.

Se også: Kæmpe succes: Fuglsang erobrer den gule trøje

Se også: Magnussen i front: Nedtur for danskerbil

Se også: Anklaget for at være 'en tøs': Nu svarer han igen

1 af 2 Sarah Mahfouds modstander havde et foto-id med i lufthavnen. Hun skulle dog bruge et pas for at komme til Danmark, men det havde hun ikke med. Foto: Claus Bonnerup
2 af 2 Sarah Mahfouds modstander havde et foto-id med i lufthavnen. Hun skulle dog bruge et pas for at komme til Danmark, men det havde hun ikke med. Her er et billede fra hendes seneste kamp. Foto: Claus Bonnerup
84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere