Dropper brag mod Patrick Nielsen: Dansk bokser har større planer

Mogens Palles største navn er smuttet, så 'danskermødet' er blevet uaktuelt

Mogens Palles topnavn, Lolenga Mock har forladt stalden for at forfølge en VM-drøm i Storbritannien (Foto: Jakob Jørgensen)
Mogens Palles topnavn, Lolenga Mock har forladt stalden for at forfølge en VM-drøm i Storbritannien (Foto: Jakob Jørgensen)

Danske bokseelskere kan godt glemme alt om en kamp mellem Patrick Nielsen og Lolenga Mock.

Det er ikke, fordi den ene eller anden anden allerede har sagt nej til 'danskermødet', som nemt kunne være god lir på dansk grund.

I hvert fald i Albertslund og omegn, hvor Patrick Nielsen ofte slår sine folder.

Den 46 årige dansk-congoleser har brudt med promotor Mogens Palle, fordi han har langt større planer.

Fremover vil den evigunge supermellemvægter bokse for den britiske storstald, MTK Global, og selv om fødselsattesten just ikke er i Lolenga Mocks favør, drømmer han om at få en VM-kamp.

Den i Aarhus-bosiddende topbokser er ubesejret i de 11 kampe, han har bokset, siden han efter en længere pause gjorde comeback for 2 1/2 år siden.

Efter pointsejren over Patrick Nielsens overmand, Dmitry Chudinov, er Lolenga Mock 'kravlet' op som nr. 15 på WBC's rangliste, hvor Patrick Nielsen i øvrigt kun rangerer som nr. 30 på den nyeste liste.

WBC-verdensmester er David Benavidez, Mexico.

- Målet er at komme til at bokse om VM-titlen, har Lolenga Mock meddelt i forbindelse med 'skiftet', som har været undervejs et stykke tid, men først blev officielt mandag eftermiddag.

Se MTK Globals tweet:

Allerede tidligere på foråret efter sejren over Dmitry Chudinov brød Lolenga Mock med Mogens Palle, som ellers tumlede med mange planer med den gamle topbokser, som promotoren også gerne ville have set i kamp mod en anden af Patrick Nielsens overmænd, John Ryder, der i øvrigt er nummer 12 på WBC's rangliste.

Se også: Patrick håber på ny storkamp: - Glem det!

Se også: Jubler efter dansk jubilæums-sejr: 'Det her vækker opsigt i udlandet'

Se også: Dansker-dræber fik prygl: Palles trumfkort i stor sejr

1 af 2 Patrick Nielsen kan formentligt glemme alt om en kamp mod Lolenga Mock (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Mogens Palles topnavn, Lolenga Mock har forladt stalden for at forfølge en VM-drøm i Storbritannien (Foto: Jakob Jørgensen)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen