Eksklusiv video: Her bliver McGregor stoppet

Floyd Mayweather fik ram på Conor McGregor i 10. omgang. SE AFGØRELSEN HER

Her slutter det: Se hvordan Mayweather stoppede dødtræt McGregor

UFC's største stjerne fik bank, da han ville indtage boksescenen. Den scene tilhører nemlig Floyd Mayweather - i hvert fald i denne stund.

Den amerikanske bokser med den perfekte statistik på 50 sejre i 50 kampe var for stor en mundfuld for den åbenmundede McGregor, og kampen måtte stoppes i 10. omgang, da debutanten ikke kunne forsvare sig mere.

Kassekampen blev transmitteret via Pay per view, så det var kun dem, der havde været klar ved kasse 1, der fik glæden af showet, som de to kæmpestjerner stablede på benene.

Indtil nu.

Ekstra Bladet og TV3 Sport samarbejder som bekendt, og derfor er det nu muligt at sende de eksklusive billeder ud af afgørelsen på den kamp, som alle kampsportsfans taler om lige nu.

Her kan du se, hvordan det lykkedes at få den hårdføre MMA-stjerne ned med nakken.

SE AFGØRELSEN I KLIPPET ØVERST

Mayweather var foran på point på tidspunktet, hvor kampen blev stoppet, men det bekom sikkert den ubesejrede pengemaskine ganske godt at få stoppet kampen før tid, så der slet ikke var noget at rafle om.

Mayweather: McGregor var meget bedre, end jeg troede:

Efter kampen proklamerede Mayweather, at det var slut med at bokse.

- Dette er min sidste kamp, mine damer og herrer. Dette var helt sikkert min sidste kamp, siger han, hvorefter han roste sin modstander.

McGregor lød dog ikke som en mand, der var færdig i kampsportsverdenen. Han havde dog ikke helt besluttet sig for, hvordan han skulle fare i den videre karriere.

Han var dog i særdeles godt humør efter nederlaget, og det fik han hård kritik for.

HIGHLIGHTS: Overlegen Mayweather dominerede McGregor – stoppede træt irer i 10. omgang:

McGregor: Jeg ville gerne fortsætte - men respekt til Mayweather:

Se også: Ærgerlig McGregor: Han stoppede den for tidligt!

Se også: KNUST! Mayweather vinder århundredets kamp

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen