Eksplosiv boksekamp på plads

Miguel Cotto og Canelo Alvarez har skrevet under på et VM-brag i november

Hvor meget har Canelo Alvarez (t.v.) lært af nederlaget til Floyd Mayweather? Det vil vise sig, når han står ansigt til ansigt med Miguel Cotto 21. november. (Foto: AP)
Hvor meget har Canelo Alvarez (t.v.) lært af nederlaget til Floyd Mayweather? Det vil vise sig, når han står ansigt til ansigt med Miguel Cotto 21. november. (Foto: AP)

Det bliver det klassiske opgør mellem ungdom og erfaring, og mellem de stolte boksenationer Puerto Rico og Mexico, når Miguel Cotto og Saul 'Canelo' Alvarez 21. november brager sammen på Mandalay Bay Hotel & Casino i Las Vegas.

Forventninger og rygter har allerede længe kørt i højt gear, og torsdag kunne de to boksere endelig sætte deres navnetræk på kontrakten.

34-årige Cotto har efterhånden befundet sig på toppen af bokseverdenen i mange år, og allerede i 2008 blev han fremhævet som årsagen til, at Floyd Mayweather midlertidigt indstillede karrieren - den dengang ubesejrede Cotto var så frygtindgydende, at Mayweather ikke skulle nyde noget, mente mange fans.

Miguel Cotto (t.v.) har latid bokset underholdende kampe, og opgøret mod Canelo Alvarez bliver med sikkerhed ingen undtagelse. (Foto: AP)
Miguel Cotto (t.v.) har latid bokset underholdende kampe, og opgøret mod Canelo Alvarez bliver med sikkerhed ingen undtagelse. (Foto: AP)

Samme år tabte Cotto (40-4, 33 KO) dog for første gang i en af årets største overraskelser, da han blev stoppet i 11. omgang af Antonio Margarito. Allerede i sin næste kamp blev Margarito dog afsløret med gips i handskerne, og hvem ved, om han også havde det mod Cotto.

Se også: Verdensmester havde gips i handsken

Siden har puertoricaneren da også hævnet nederlaget til Margarito, ligesom han har været i ringen med en lang række af de bedste, som eksempelvis Zab Judah, Shane Mosley, Manny Pacquiao, Floyd Mayweather Jr, Austin Trout og Sergio Martinez.

25-årige Canelo Alvarez har foreløbig kun lidt nederlag til Floyd Mayweather, men i en alder af 23 var han ikke fuldt udviklet som bokser, da den kamp blev afviklet. Alvarez besejrede senest den stærke amerikaner James Kirkland på KO i 3. omgang.

Se Canelo stoppe Kirkland her:

De to boksere går begge mere fremad end bagud, begge er powerpunchere, så boksefans kan godt begynde at glæde sig til ikke så lidt af en krig.

Canelo er med sine 175 centimeter fem centimeter højere end Cotto, og han har også længere rækkevidde. Mexicaneren har til gengæld aldrig bokset i mellemvægt, hvor de to latinamerikanere brager sammen om Cottos VM-bælte hos WBC.

Udover Cotto vs Alvarez er der tre andre storkampe planlagt i efteråret: Floyd Mayweather vs Andre Berto 12. september, Gennady Golovkin vs David Lemieux 17. oktober og Vladimir Klitschko vs Tyson Fury 24. oktober.

(Foto: Jonathan Brady/PA Wire) Sport og Spil Her er verdens 10 største boksetalenter  

5 kommentarer
Vis kommentarer