- En god gammeldags svinestreg

Første mand på vægten ved fredagens indvejning Paris Stavropoulos vejde 3,5 kg for meget - til stor undren og irritation for TK Promotion

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Se professionel top-boksning i aften. Køb adgang her

Første levende billede på vægten ved/til TK promotions indvejning fredag var Paris Stavropoulos (2-0). Uden de helt store dikkedarer stillede han stillede han sig hurtigt op foran de fremmødte tilskuere mens dagens konferencier i Ringkøbing uden videre sagde: Ja, mine damer og herrer … Første mand på vægten vejede 60,5 kg. Og nu til …

Mere nåede han ikke at sige inden Jesper D. Jensen, formand for Dansk Professionelt Bokseforbund, prompte brød ind og overtog mikrofonen.

- Nu må jeg så lige gøre opmærksom på, at kravet til denne kamp lød på 57 kg Paris Stavropoulos vejede altså hele 3,5 kg for meget … Men vi har aftalt, at han nu har fire timer til at smide de overflødige kilo - det er enten en tur sauna eller ud på landevejene. Ellers kommer der sgu andre boller på suppen, understregede Jesper D. Jensen.

Den 23-årig græker så dig ikke spor påvirket ud; ingen tegn på anger.

Stavropoulos havde nok i virkeligheden heller ikke regnet med andet; så skulle det da lige være, at der bestemt ingen kære mor var hverken hos TK Promotion eller Jesper D med henblik på de mulige stakater som pludselig var i overhængende fare for at blive tilbageholdt.

Græsk svinestreg

Som superbantamvægter (cirka 55 kg, red.) havde Michael Nielsen (2-0) i forvejen grublet lidt over den aftalte vægt på 57 kg til lørdagens kamp i Ringkøbing - så den danske bokser havde da mildt sagt ikke meget tilovers for den græske boksers optræden:

- Det er da stramt gjort … Men sådan er kriterierne åbenbart nogle gange. Vi havde jo indgået en klokkeklar aftale på 57 kg. Det kan jo risikere at blive skønne, spildte kræfter at have kæmpet sig op i vægt på den måde.

- Det er sgu nok bare en god gammeldags svinestreg, sagde Michael Nielsen efter indvejningen.

- Stavropoulos tænker jo nok, at Michael er presset til at boksekampen. Take it or leave it, er nok grækerens indstilling? tilføjede Michael Nielsens træner.

Kan man nå at tabe så mange kilo på så kort tid - selvom I nu har aftalt at mødes på 58 kg?

- Det burde han kunne nå … Men det er noget, der kommer til at koste mange kræfter - så det bliver bestemt ikke sjovt for ham i morgen. Men han skal dæleme ikke veje bare 100 gram for meget senere, smågrinte Nielsen

- Der er jo ingen grund til at bokse på et uretfærdigt grundlag. Præmissen skal være fair, tilføjede han.

Grækeren klarede kravet

Fredag aften efter adskillige timer i sauna ramte Stavropoulos med nød og næppe - cirka - de 58 kg, hvilket blev accepteret af TK Promotion. Men optrinnet har med garanti ikke været gratis for den græske bokser - der nok utvivlsomt må afgive en større del af pursen.

Det bekræfter promotor Kasper Holgersen, der ligesom sin kompagon Thomas Madsen ikke havde meget tilovers for Stavropoulos dovenskab. Håbløst, kaldte de det begge.

Se professionel top-boksning i aften. Køb adgang her

7 kommentarer
Vis kommentarer