En syg verden: Så dyre er billetterne til århundredets kamp

Det imødesete opgør mellem Floyd Mayweather Jr. og Manny Pacquiao sætter nye standarder for billetpriser på det sorte marked

Det imødesete opgør mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao står den 2. maj i Las Vegas. (Foto: AP)
Det imødesete opgør mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao står den 2. maj i Las Vegas. (Foto: AP)

Det kræver mandsmod at gå i ringen, uanset om modstanderen er Floyd Mayweather Jr. eller Manny Pacquiao. Her vil menig mand være så godt som sikker på at blive sendt til tælling i løbet af et splitsekund.

Samme resultat vil formentlig være også tilfældet med privatøkonomien, hvis du overvejer at erhverve dig ringside-billetter til opgøret mellem de to weltervægt-giganter, der brager sammen 2. maj i Las Vegas.

På et pressemøde i Los Angeles forud for den imødesete kamp kunne Lenoard Ellerbe, der er CEO for Mayweather Promotions, berette om billetpriser, som vil blive udbudt til mellem 1.500 dollars (ca. 10.500 kr.) og 7.500 dollars (ca. 53.000 kr.).

Disse er dog kun vejledende, og for de flestes vedkommende vil det være utopi at gøre sig forhåbninger om at sikre sig adgang til braget for beløb i den størrelsesorden.

Filippineren Manny Pacquiao og amerikaneren Floyd Mayweather Jr. er klar til at gå i ringen mod hinanden til maj. (Foto: AP) Boksning - 21. feb. 2015 - kl. 08:41 Officielt: Verdens vildeste bokse-brag på plads


Floyd Mayweather Jr. har påbegyndt heftig træning forud for kampen mod Manny Pacquiao. (Foto: AP)
Floyd Mayweather Jr. har påbegyndt heftig træning forud for kampen mod Manny Pacquiao. (Foto: AP)

Astronomisk beløb
For der er rift om pladserne i MGM Grand Garden Arena, hvor braget skal stå, og ifølge Daily Mail handles ringside-billetter allerede nu på det sorte marked til priser, der spænder helt op til astronomiske 150.000 dollars (godt 1 million kroner).

Smides de penge på bordet, er man til gengæld også sikret en oplevelse, som verden har ventet på i adskillige år. Det mener i hvert fald den ene halvdel af de to hovedrolleindehavere, Manny Pacquiao, der sammen med Mayweather naturligvis var til stede under presseseancen på den amerikanske vestkyst.

- Jeg tror, at det her er, hvad I alle har ventet på i de seneste fem år. Kampen er i gang nu, og vi er meget spændte. Vi vil begge gennemgå hård træning op til denne dyst. Og vi vil gøre vores bedste for at gøre jer glade den 2. maj, sagde Pacquiao ifølge The Guardian.

Den 36-årige filippiner stod, for første gang siden annonceringen af kampen, ansigt til ansigt med sin kommende modstander på pressemødet, hvor mere end 600 medier var akkrediteret.

Manny Pacquiao lover verden en stor kamp, når han går i ringen mod Floyd Mayweather Jr. (Foto: AP)
Manny Pacquiao lover verden en stor kamp, når han går i ringen mod Floyd Mayweather Jr. (Foto: AP)

Til grænsen
De fremmødte journalister blev af Mayweather garanteret, at opgøret mellem legenderne, som er blevet beskrevet som århundredes kamp, på ingen måde vil skuffe.

- Det handler om, at de bedste kæmper mod de bedste. Og Pacquiao er en af de bedste boksere i sin tid. Alt drejer sig om timing. Jeg mener ikke, at vi kan finde en bedre tid end nu, sagde Mayweather.

- Det er en kamp, verden ikke må misse. Det er et fantastisk match-up. En fight fyldt med action. Jeg er i fitnesslokalet for at træne lige nu og dedikerer mig selv til sporten.

- Jeg presser mig selv til grænsen, for jeg har aldrig ønsket at vinde en kamp så meget som denne i mit liv. Og jeg er rimelig sikker på, at han (Pacquiao, red.) også presser sig selv til grænsen, fordi han har det på samme måde, lød det fra Mayweather.

Se også: Ekspert om gigant-kamp: De er lysår foran Kessler

Foruden sit helbred og renomme sætter amerikaneren både sit WBA- og WBC-bælte på spil, når han går i ringen i Las Vegas, mens en triumf mod Pacquiao vil vriste WBO-bæltet af den filippinske modstander.

Uanset udfaldet af kampen er de to boksere sikret en særdeles fordelagtig hyre, der for begges tilfælde lyder på et trecifret millionbeløb.

Mayweather menes at indkassere 780 millioner kroner for kampen, mens Pacquiao må 'nøjes' med at sætte 520 millioner kroner ind på bankbogen for sine anstrengelser i Las Vegas.

Mayweather var senest i ringen i september sidste år, hvor han delte tæsk ud til  argentineren Marcos Mandana:

Et par måneder senere var det Manny Pacquiaos tur til at vise sine brutale evner i en ring, da han sendte Chris Algieri i gulvet hele seks gange:

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere