Enock knaldede modstanderen i gulvet

Enock Poulsen fortsatte de flotte takter, da han for anden kamp i træk sejrede på knockout - denne gang gik det ud over Berman Sanchez fra Nicaragua, der blev stoppet i fjerde omgang

Berman Sanchez er sendt i gulvet, og Enock Poulsen får sin tiende sejr som professionel. Foto: Lars Poulsen
Berman Sanchez er sendt i gulvet, og Enock Poulsen får sin tiende sejr som professionel. Foto: Lars Poulsen

NYKØBING FALSTER (Ekstra Bladet): Enock Poulsen viste fredag aften, at han har noget at byde på.

Her gav den 26-årige aarhusianer Berman Sanchez en vaskeægte bokselektion, der endte med, at nicaraguaneren blev sendt i gulvet i femte omgang af Poulsens højre uppercut.

Med flere flotte slag indledte Poulsen de første omgange mod Sanchez, der dog ikke blev rystet, så det var til at se.

Han brokkede sig tilmed, da han mente, at den lynhurtige dansker ramte ham for meget i nakken.

I fjerde omgang kom der dog for alvor fart på danskeren med de zambianske rødder.

Endnu flere slag sad rent i smasken på Sanchez, og kort efter gav det bonus.

Med et tordendrøn fra højre handske måtte danskerens Sanchez i knæ og lytte til, at kampdommeren talte til ti. Og så var det slut.

Poulsens anden knockout i træk og tiende sejr i lige så mange kampe.

- Taktikken var at tage det stille og roligt. Han var rutineret, så det gjaldt om at holde roen og bokse ham stille og roligt. Jeg skulle ikke forcere, men se, hvordan hans form var.

- Han fik også et par dybe stød, og jeg kunne mærke, at han gik ned i tempo sidst i tredje omgang, siger Poulsen, der ikke var i tvivl om, at Berman Sanchez var rystet.

- Jeg kunne se, at hans øjne flakkede, så han var ramt. Det er fint, at han bliver stoppet. Boksning er en farlig sport.

Selv om alt kører for Enoch Poulsen, så har han ikke travlt med at få en titelkamp i den nære fremtid.

- Nej, jeg har mange år endnu - der er ingen grund til at forcere noget. Jeg tager det stille og roligt, siger Enock Poulsen.

Sarah Mahfoud var lykkelig, da hun kunne kåres som vinder og ny interkontinental mester i fjervægt i IBF. Foto: Lars Poulsen Boksning - 18. jan. 2019 - kl. 22:41 Mahfoud fik bæltet - tværede modstander ud

Godnat, Ally. Foto: Lars Poulsen Boksning - 18. jan. 2019 - kl. 23:25 Dansk bokse-sensation er verdensmester efter brutal knockout

Se også: Palle trækker i land efter sviner: - Skulle ikke opfattes negativt

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere