Fantastisk afslutning på årets boksebrag

Tyson Fury dominerede mod Deontay Wilder men blev banket i gulvet i 12. omgang

Tyson Fury er knaldet i gulvet - men kæmper sig siden på benene. Foto: Mark J. Terrill/AP
Tyson Fury er knaldet i gulvet - men kæmper sig siden på benene. Foto: Mark J. Terrill/AP

Måske appellerede bokserne til hver deres dommer, måske var de tre dommere bare så glade for det, de havde set, at de blev enige om at måtte se det igen.

For nattens sværvægtsbrag i Staples Center, Los Angeles, mellem Tyson Fury og Deontay Wilder sluttede uden vinder.

Det var en kendsgerning kort før klokken syv søndag morgen dansk tid.

En dommer havde Wilder som klar vinder med 115-111. En anden havde Fury som vinder med 114-110, mens den sidste havde uafgjort 113-113.

Dermed holdt Wilder fast i sit WBC-bælte

Og så var man lige langt efter 12 omgange, der ellers havde budt på dramatik - og nogle eminente runder mod slutningen.

Så sent som i 12. og sidste omgang, modtog Fury et drøjt hug, der sendte ham i kanvassen. Men den 206 centimeter store kleppert fra Manchester, kom på benene. Ligesom han har gjort flere gange i sit liv udenfor ringen - og som han havde gjort tre omgange tidligere, hvor Wilder også havde ramt plet.

Sandsynligvis til stor frustration for Wilder, der omvendt var klar over, at Furys tur i gulvet havde reddet ham på målstregen.

For 30-årige Fury, der tidligere har haft WBA's, WBO's og IBF's bælte, havde siddet på en stor del af affæren. Til gengæld formåede Wilder at ramme sin modstander solidt, hvilket ikke altid kunne siges om Fury.

Foto: Mark J. Terrill
Foto: Mark J. Terrill

Foto: Mark J. Terrill
Foto: Mark J. Terrill

Foto: Mark J. Terrill
Foto: Mark J. Terrill
 

Umiddelbart efter kampen sagde 33-årige Wilder, at han følte, sejren var hans.

- Jeg følte, at jeg fortjente den med to knockdowns, men jeg forcerede mine slag i aften. Der kommer en rematch, og der får jeg ram på ham, sagde amerikaneren foran de knap 18.000 tilskuere.

Ikke overraskende havde Fury nogenlunde samme attitude.

- Vi var på udebane, jeg blev slået i gulvet to gange, men jeg føler stadig, at jeg vandt kampen. Jeg forbliver professionel. Jeg tog til Tyskland og bankede Klitschko, og jeg kom herover og bankede Wilder, sagde han.

Deontay Wilder er dermed ubesejret i samtlige sine 41 kampe.

Foto: AP Boksning - 1. dec. 2018 - kl. 18:41 Se Deontay Wilders vildeste knockout-triumfer

Se også: Se kuponen her: Stjerne smider grotesk beløb på kæmpe begivenhed

Se også: Boksestjernes far misser VM-brag: Pressede øjet ud på ven

Boksning - 29. okt. 2018 - kl. 12:46 Vanvittige scener: Bokser tæsker løs på egen træner

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere