Hele bokse-verden venter på, om braget mellem Floyd Mayweather og UFC-stjernen Conor McGregor bliver til noget.
Nu blander boksestjernens far, Floyd Mayweather Senior, sig i debatten, og han giver ikke ireren de store chancer for at vinde, når fødderne ikke må bruges.
- 0 procent. Jeg siger ikke, at det bliver det hurtigste knockout i historien, men det bliver en af de mest ydmygende kampe, der nogensinde er set, siger Mayweather Senior i et interview med proboxinginsider.com.
Den 27-årige irer startede karrieren som bokser, og blev som ung national mester, så noget boksning må han kunne.
- Jeg er ligeglad, for han var mester i amatørdagene, og Floyd var verdensmester for hele verden. Kom nu, det er en joke, siger Mayweather Senior.
Mayweather om vanvidskamp mod UFC-stjerne: Det er muligt
Mega-kamp på vej: Mayweather mod UFC-stjerne
Ingen giga-kamp alligevel? 'Mayweather mod McGregor er løgn'
Faktisk regner farmand ireren for så lidt, at han føler, at han selv ville kunne slå ham.
- På hvilken som helst dag, du vil have det, kan jeg slå Conor, siger Mayweather Senior.
Selvom Mayweather Senior tror på en sikker sejr til sin søn i en eventuel kamp, så forventer han, at en kamp mellem Mayweather og McGregor vil blive med en fantastisk atmosfære og et stort cirkus rundt om kampen.
- Jeg er ret sikker på, at kampen bliver større end Manny Pacquiao mod Floyd, siger Maywather Senior, der ikke ved, om kampen bliver til noget.
- I må bare vente og se, lyder det.
Tidligere har Mayweather Senior dog bekræftet, at man er i forhandling med irske McGregor om en kamp, og han vil meget gerne se kampen.
- For helvede ja, lyder det.
Her bliver McGregor flået til blods i UFC:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.