Farlig bokser på farlig opgave

Gennady Golovkin har de seneste år været den mest undgåede bokser i verden - natten til søndag venter karrierens sværeste opgave, canadiske David Lemieux

Gennady Golovkin har de seneste år været den mest undgåede - eller farligste - bokser i verden. Natten til søndag står han overfor en modstander, der er lige så hårdtslående som ham selv. (Foto: AP)
Gennady Golovkin har de seneste år været den mest undgåede - eller farligste - bokser i verden. Natten til søndag står han overfor en modstander, der er lige så hårdtslående som ham selv. (Foto: AP)

Madison Square Garden er lørdag udsolgt, når den kasakhiske knockout-maskine Gennady Golovkin skal på sin hidtil sværeste opgave i en boksering

Mellemvægteren Golovkin ligner med sine 72,5 kg fordelt på 179 cm ikke umiddelbart verdens farligste bokser. Han ser ikke engang rå ud.

Men skinnet bedraget.

For Golovkin er ud fra den gængse definition den farligste mand i boksning, eller den mest undgåede, om man vil. Det vil sige ham, der er så rasende god, at du nok får nogle på hovedet og taber, hvis du går i ringen med ham, men samtidig ikke økonomisk lukrativ nok at møde til, at han er risikoen værd for andre topboksere.

Golovkin boksede i 2008 i Brøndby Hallen ved det stævne, hvor Mikkel Kessler mødte Dimitri Sartison. Her vandt han for hidtil sidste gang i karrieren på point, for siden har han stoppet alle sine 19 modstandere, og de sidste 15 kampe har været VM-kampe.

David Lemieux måtte ved fredagens indvejning smide underbukserne for at komme under vægtgrænsen i mellemvægt på 72,5 kg. (Foto: AP)
David Lemieux måtte ved fredagens indvejning smide underbukserne for at komme under vægtgrænsen i mellemvægt på 72,5 kg. (Foto: AP)

Den stribe af sejre betyder så også, at Golovkin nu står på nippet til at miste statussen som verdens farligste. Ikke fordi, han er blevet en dårligere bokser på det sidste, men fordi han så småt er ved at blive et mainstream-navn på amerikansk tv, en af dem, alle boksefans altid gerne vil se.

Dermed begynder Golovkin at blive økonomisk attraktiv at møde, om man så også får nogle på hovedet – og derfor begynder de store kampe nu for alvor at komme for GGG, som han også kalder sig.

Som lørdagens opgør mod canadiske David Lemieux, der kun kan blive et brag af en kamp.

Lemieux er ligesom Golovkin verdensmester i mellemvægt, idet han er indehaver af IBF-bæltet. Og ligesom Golovkin er Lemieux voldsomt hårdtslående.

Og Golovkin ved udmærket godt, at alle de andre 33 kampe blot har været en slags opvarmning til det, der skal ske lørdag i Madison Square Garden i New York og i resten af karrieren, hvor det formentlig bliver lutter store navne og store kampe fra nu af. Kasakherens ambition er at blive den bedste mellemvægter nogensinde.

Se også: Efterårets ti største boksekampe

Så det var en spændt Golovkin, der i 13 minutter sad overfor Lemieux i HBO’s traditionelle Face Off-studie.

- Hvert skridt er større, det bliver større og større, bedre og bedre. Han er mester, han er en dygtig, farlig fyr. Det ved alle. Folk kender også min stil. Det er meget interessant for folk, for tv, for andre boksere, sagde Golovkin, der har indrømmet, at han er lidt nervøs før den sværeste opgave i karrieren.

Meget taler for, at kampen ender med et knockout.

- Det er derfor, der blev solgt 15.000 billetter på en uge. Fansene ved, at det er det, der kommer til at ske, siger Golovkins træner Abel Sanchez.

Kampen kan ikke ses på dansk tv.

De mødtes sidst ansigt til ansigt ved et pressemøde 9. september. Nu er der en aftale, som sender dem i ringen mod hinanden 12. december i Brøndby Hallen. (Foto: Lars Poulsen) Boksning - 14. okt. 2015 - kl. 17:00 Endelig: Dansker-brag en realitet - Patrick og Rudy går i ringen

Gennady Gennadyevich Golovkin
Født: 8. april 1982 i Karaganda, Kazakhstan
Rekordliste: 33-0, 30 KO
VM-kampe: 15
VM-titel: WBA-mester i mellemvægt
Placering på verdensrangliste: 1

David Lemieux
Født: 22. december 1988 i Montreal, Canada
Rekordliste: 34-2, 31 KO
VM-kampe: 1
VM-titel: IBF-mester i mellemvægt
Placering på verdensrangliste: 5

10 kommentarer
Vis kommentarer