Farvel til den største

Nekrolog: Muhammad Ali – den måske største idrætspersonlighed i verdenshistorien på tværs af alle sportsgrene – er død, 74 år gammel

Se Muhammad Alis største øjeblikke og de taleperler, der var med til at gøre bokseren så populær. Video: AP

Kært barn har mange navne. Muhammad Ali kaldtes både ’The People’s Champion’, ’The Louisville Lip’ og – som han selv foretrak det: ’The Greatest’. ’Den største’. Mere simpelt kunne det ikke siges og de fleste boksefans verden over har lige siden profdebuten i 1960 bøjet sig i støvet for en mand, der egentlig var for stort bygget til at være elegant, men trodsede enhver logik. Han var elegant. Og han var den største.

Nu hygger islamkonvertitten sig formentlig i himmelen og det skal være ham vel undt. For ingen sportsmand har vel hverken under sin aktive karriere eller siden Alis karrierestop med nederlaget til Trevor Berbick i 1981-fuseren ’Drama in the Bahamas’ haft så stor indflydelse på så mange mennesker verden over.

Muhammad Ali blev født 17. januar 1942 i Louisville, Kentucky under navnet Cassius Marcellus Clay Jr. Efter sit OL-guld i 1960 begyndte han at ses mere og mere med sorte borgerrettighedsforkæmpere som Malcolm X og han blev introduceret for lederen af Nation of Islam (også kaldet ’Black Muslims), Elijah Muhammad. De mest konservative amerikanske bokseskribenter i start-60’erne nægtede at kalde Cassius Clay for Muhammad Ali, hvilket gjorde Ali rasende.

- Cassius Clay er mit slavenavn, tordnede han, og fra midten af 1960’erne accepterede selv de mest konservative kræfter at kalde manden, hvad han gerne ville hedde.

Artiklen fortsætter under videoen

Efter boksekarrieren: Muhammad Alis liv med Parkinson. Video: AP

Verdensmester
Da var Ali blevet verdensmester for første gang. Det skete med en knockoutsejr i syvende omgang over Sonny Liston i 1964. Muhammad Ali accepterede en revanchekamp året efter og gjorde endnu kortere proces, da han lukkede og slukkede for Listons titeldrømme med en effektfuld knockout allerede i åbningsomgangen.

Et halvt års tid efter Ali og Listons andet møde tævede den 23-årige verdensmester sin syv år ældre landsmand Floyd Patterson og siden fulgte endnu syv succesfulde titelforsvar, inden han mistede sine bælter. Årsagen? Muhammad Ali nægtede at kæmpe for sit land i Vietnam-krigen.

- Nej, jeg rejser ikke 15.000 kilometer for at hjælpe med at myrde og brænde andre folk, bare for at hvide slaveherskere kan fortsætte deres dominans over farvede mennesker i hele verden. Dette er dagen og tiden, hvor den slags ondsindet uretfærdighed er nødt til at stoppe, sagde Ali til amerikanske medier.

Og så trumfede han lige med bemærkningen om, hvem fra henholdsvis det amerikanske og det nordvietnamesiske samfund, der havde trådt mest på ham og hans racefæller gennem tiden.

- Der er ingen Vietcong, der nogensinde har kaldt mig for ’nigger’.

Artiklen fortsætter under videoen

Se flere klip og billeder fra Muhammad Alis karriere. Video: AP

’Forræderen’
Samtlige stater i USA nægtede at udstede bokselicens til ’forræderen’ Muhammad Ali, og der skulle således gå tre og et halvt år, fra han fik frataget sin licens og sine VM-bælter, til han atter stod i ringen i oktober 1970, efter ’sagen Ali’ havde været hele vejen forbi den amerikanske Højesteret.

Fra da af og de næste 11 år spillede Muhammad Ali hovedrollen i nogle af boksehistoriens mest ikoniske kampe og flere af dem udspillede sig flere gange. Det blev til dobbeltmøder med blandt andre Ken Norton, Joe Frazier (tre møder, for at det ikke skal være løgn) og Leon Spinks.

Møde nummer tre med Frazier var den såkaldte ’Thrilla in Manilla’ – et opgør, som Ali vandt, da kampen blev stoppet i 14. omgang, og den kamp må være at betragte som den næststørste i Alis karriere, hvis det ellers er muligt at rangordne sådanne monsteropgør. Men nu vi er ved det: Den største må være 1974-braget i Zaire – ’The Rumble in the Jungle’, hvor George Foreman var bookmakernes favorit, men hvor 32-årige Ali stoppede sin syv år yngre modstander i ottende omgang.

Slutningen på karrieren var ikke så prangende for Ali, der nok tog et par kampe eller tre for mange, hvilket resulterede i øretæver i tre af hans sidste fire kampe.

I 1984 blev Muhammad Ali diagnosticeret med Parkinsons Syndrom, og de senere år har han kun sjældent vist sig i offentligheden. Det kommer han med garanti heller ikke til at gøre fremover, men minderne har vi da lov at ha’. Om historiens måske største idrætspersonlighed på tværs af alle sportsgrene. Han kaldte sig selv ’The Greatest’. Det er ikke sikkert, han var den største – det er bare pokkers svært at pege på én, der var større.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere