Annonce:
Annonce:

Foran sit livs største kamp: - Han vil blive en nationalhelt

Promotor Nisse Sauerland har stor tiltro til, at Micki Nielsen erobrer EM-titlen i Belgien lørdag i braget mod den regerende europamester i cruiservægt, Yves Ngabu

Den 25-årige danske cruiservægter er efter sigende i sit livs form forud for bokse-karrierens vel nok vigtigste kamp til dato.
Annonce:
Følg Boksning

Albertslund-bokseren Micki Nielsen skal lørdag i kamp mod belgiske Yves Ngabu, den regerende EM-titel-indehaver i cruiservægt. 

Den 25-årige danske cruiservægter er efter sigende i sit livs form forud for bokse-karrierens vel nok vigtigste kamp til dato. 

Kampen om EBU’s europæiske cruiservægt-titel skal kæmpes på Ngabus hjemmebane i Eventhal Schiervelde i Roeselare i Belgien - hvilket i øvrigt er sjette udebane-kamp i træk for den hårdtslående dansker. 

Men det lader imidlertid ikke til at påvirke den hårdføre dansker, der regner med en sikker sejr i lørdagens duel: 

- Hvorfor skulle jeg ikke kunne klare det? Der er store chancer for en sejr! siger en selvsikker Micki Nielsen til Ekstra Bladet. 

- Er det karrierens største udfordring? 

Annonce:

- Ja, uden tvivl. Og det ville sgu være godt at kunne tage EM-bæltet med hjem til Danmark, siger han.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Micki Nielsen har ikke været i ringen siden januar sidste år - akkurat ligesom sin kommende modstander - og har desuden kæmpet en hård kamp med en skade i sin venstre hånd. 

En skade, der til træning har voldt store problemer for den danske hardhitter lige siden han pådrog sig den under en heftig sparring tilbage i maj sidste år. Men Micki Nielsen afviser dog, at det bliver et aktuelt problem i ringen på lørdag. 

Han bliver en helt!
Promotor Nisse Sauerland har da også stor tiltro til, at hans danske bokser deler en gedigen omgang øretæver ud i Belgien til trods for udebane-bagdelen.

Annonce:

- Det er en stor, stor chance for Micki (Nielsen, red.). En EM-titelkamp. Efter min mening er han bedre end sin modstander, og han er også i sit livs form. Micki skal nok vinde kampen og dermed bringe EM-bæltet med hjem til Danmark. Det vil være en kæmpe bedrift, og han vil blive en nationalhelt over natten, siger Nisse Sauerland til Ekstra Bladet. 

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

- Sauerland har lige afholdt et succesfuldt stævne i Struer med bl.a. Dina Thorslund. Hvorfor har I ikke arrangeret EM-kampen i Danmark - fortjener Micki ikke en hjemmebane-kamp efter fem kampe i træk på udebane? 

- Jo da. Men vi fik muligheden for en EM-titelkamp i Belgien mod den forsvarende mester. Titelkampe hænger ikke på træerne. Nogle gange bliver du nødt til at rejse til udlandet … Men vinder han på lørdag - og medmindre vi får et vanvittigt tilbud på et EM-forsvar i udlandet - så skal det første titel-forsvar selvfølgelig være i Danmark, siger Nisse Sauerland. 

- Er det alligevel en alt-eller-intet-kamp for Micki Nielsen? 

Annonce:

- Nej, slet ikke. Kan han blive en helt over natten? Ja, uden tvivl. Det vil være et stort skridt i hans karriere. Men selvfølgelig hvis han taber til den forsvarende EM-champ i Belgien på knockout i første runde, så er det ikke muligt at genopbygge ham fra det. 

- Patrick (Nielsen, red.) fejlede måske, men jeg vil sige, at Micki er det bedste danske talent herhjemme. Der er ikke andre. Dennis (Ceylan, red.) har stoppet karrieren, og Rossing (Ditlev, red.) er en ren 'has been' - han kan jo ikke engang nedlægge Mickis støvler … Det ville sikkert være et underholdende titel-forsvar for Micki. Problemet er bare, at Rossing ikke er rangeret hos EBU - men vi ville da elske at se den kamp på et tidspunkt. 

- Men der er ingen i Danmark, der når Micki til sokkeholderne. 

- Og jeg er stadig meget skeptisk og meget forundret over det, der skete i Sydafrika. Micki tabte en meget, meget tæt kamp mod Kevin Lerena (knebent point-nederlag tilbage i 2016, red.). Kevin har efterfølgende slået en række stærke boksere - så han har bevist, at han er en verdensklasse-bokser. Der venter uden tvivl en rematch i fremtiden, slutter Nisse Sauerland.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Annonce:

- Rart med en knockout
Både boksetræner Gutte Løiborg og Micki Nielsen har de seneste par måneder nærstuderet lørdagens belgiske modstander. En ekstremt offensiv og aggressiv starut, der for det meste buldrer fremad i ringen.

Skal Ngabu helst gå ud som et lys på et tidspunkt? 

- Det er der ingen, der kan forudse. Det må være op til Micki. Men hvis hullet er der … Det ville sgu være rart, siger Gutte Løiborg til Ekstra Bladet. 

- Vi har før set skuffelse … Da vi var nede og bokse mod (Arthur, red.) Abraham med Patrick (Nielsen, red.). Der var vi bare enormt skuffede bagefter. Dommerkendelserne var helt hen i vejret. Så vi ved godt, at vi har ryggen mod muren i Belgien. Det hersker der ingen tvivl om. Men vi tager derned for at løse opgaven. 

- Nøglen til kampen er at kigge ham (Yves Ngabu, red.) ud og hele tiden være et skridt foran. Han er en meget offensiv bokser og buldrer fremad. Det er netop det, vi skal tage ham ud fra - tage ham på hans fart. 

Annonce:

- Jeg ved, at han har været i England (i det legendariske Ingle Gym, red.). Det giver en indikation på, at han godt ved, der venter ham en svær opgave. Ellers så var han blevet i Belgien. Jeg ved, at hans træner i England, Dominic Ingle, er defensiv. Så spørgsmålet er, om han er blevet mere defensiv i de tre-fire måneder, han har trænet dernede, siger Løiborg

Ajax-protester i Real-braget hjalp ikke
Storklubbens helt indrømmer pædofili

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: