Når de to kamphaner Conor McGregor og Floyd Mayweather tørner sammen i sensommeren, så bliver det uden tvivl en af de største sportsbegivenheder nogensinde.
Den pensionerede, ubesejrede bokser imod den irske MMA-sensation Conor McGregor, der på få år har formået at skabe en helt enorm opmærksomhed omkring sin person.
Det forventes, at kampen bliver den største pay per view-kamp nogensinde. Prisen for at være ring-sponsor er derfor også skruet helt i vejret.
65.000.000 kroner.
Så meget koster det, hvis man vil være hovedsponsor – men så får man også sit navn lige midt i ringen. Derudover vil man få det på nummerpigerne, på to af rebene og i de to hjørner, der ikke er kamphjørner. Det skriver ESPN.
Som om tilbuddet ikke var godt nok, så får en eventuel sponsor også for 3.200.000 kroner billetter.
Hvis man vil købe en af de to krigeres hjørner, så kan man nøjes med at slippe 32.600.000 kroner.
Hvis det hele bliver solgt til prisen, så vil den 130.000.000 kroner store sponsorpakke være den dyreste nogensinde.
Til sammenligning betalte fem sponsorer 88.000.000 kroner for den nuværende rekordindehaver nemlig kampen mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao tilbage i 2015.
Den samlede indtjening for kampen forventes at nå vanvittige 3.940.000.000 kroner fordelt således:
Billetsalg: 502.000.000
Pay-Perview: 3.000.000.000
Sponsoraftaler: 143.000.000
Merchandise: 13.000.000
Nevada Betting: 195.000.000
Mayweather kan få sin boksesejr nummer 50 i karrieren, imens McGregor aldrig har bokset en professionel kamp.
Man kan sige, hvad man vil, men kampen i august vil gå over i historien: Alt kan ske i 'milliard-fight' : ’En kamp på liv og død’
McGregor er ikke bokser, og han kan for alvor få ørene i maskinen: Se videoen: Derfor er MMA-kongen chanceløs i mega-braget
Hvis han ikke var rig nok i forvejen: