Hænderne er helt ødelagte

Sarah Mahfoud forventede et år med større kampe ovenpå VM-titel. Nu arbejder hun i stedet med coronapatienter

Mens boksekarrieren er på standby, veksler Sarah Mahfoud mellem praktikantjobbet på et plejehjem på Amager og vikarvagter på Bispebjerg Hospital, hvor hun hjælper coronapatienter. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Mens boksekarrieren er på standby, veksler Sarah Mahfoud mellem praktikantjobbet på et plejehjem på Amager og vikarvagter på Bispebjerg Hospital, hvor hun hjælper coronapatienter. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der var lagt op til et stort 2020 for fjervægtsbokseren Sarah Mahfoud, da hun i februar snuppede VM-bæltet hos forbundet IBF og efterfølgende blev budt på rådhuspandekager.

Nu ventede formentlig endnu større kampe til 30-årige Mahfoud, der er ubesejret i ti kampe som professionel. Men coronakrisen har vendt op og ned på det hele.

- Den VM-kamp føles som enormt lang tid siden. Det hele er vendt 180 grader. Fra at se frem til muligheden for større kampe til at vente, mens boksning er på pause. Det er underligt og ærgerligt, men man er jo ikke herre over det, siger Sarah Mahfoud.

Hun ligger dog ikke på den lade side, mens boksekampe er på standby, og træningscentret med ringe og sandsække er låst af.

Sideløbende med karrieren har hun uddannet sig til sosu-assistent, og nu læser hun til sygeplejerske og er i praktik på et plejehjem på fjerde semester.

Derudover tager hun en tørn, når hun tester og er med til at behandle corona-patienter på Bispebjerg Hospital.

- Jeg vidste, at der var lange udsigter til at træne op til den næste boksekamp og med den sundhedsfaglige uddannelse, jeg har, tænkte jeg, 'selvfølgelig skal jeg bidrage'.

- Jeg tænkte, at der ville komme pres på sygehusvæsenet, så jeg tilmeldte mig vikarkorpset, fortæller Mahfoud.

Danmark har formået at undgå en stejl smittekurve, og sygehusvæsenet har derfor kunnet følge med.

- Vi er ikke lagt ned, men der er også brug for ekstra hænder på isolationsstuerne. Jeg har det, man kalder gangvagt, hvor man hjælper til, hvor man kan.

- Det er anderledes, for man tager ekstra forholdsregler. Ens hænder er helt ødelagte af al den håndvask og sprit.

I sidste uge blev alvoren udstillet på barskeste vis, da en 36-årig medarbejder på Bispebjerg Hospital døde med coronavirus efter at have arbejdet på netop denne afdeling.

- Det er jo forfærdeligt og viser, at man skal passe på. Det vænner man sig aldrig til. Men det er ikke sådan, at jeg tager på arbejde og er bange eller nervøs, understreger Mahfoud.

Hun finder det befriende at have noget at tage sig til i en tid, hvor det er meget usikkert, hvornår hun igen kan komme i ringen. Grundtræningen holdes ved lige på løbeture og med redskaber på stuegulvet, så hun er klar til intensiv træning, når der igen er adgang til bokseringen.

- Det er underligt at vente på. Der vil stadig være boksning, når vi kommer ud på den anden side, men man aner ikke, hvornår det bliver. Det kræver jo, at situationen er god mange steder, for det kræver både modstandere og dommere fra udlandet.

- Det giver jo heller ingen mening at arrangere et professionel boksestævne uden tilskuere, som vil være en større forsamling. Det fede er jo at komme ind i en smækfyldt hal med masser af stemning, lyder det fra Mahfoud.

1 af 3 Sarah Mahfoud blev verdensmester i begyndelsen af februar, da hun vandt sin tiende kamp i træk som professionel. Nu har coronakrisen sat en stopper for træning og kamp, så hun har rigeligt med tid til at hellige sig uddannelsen til sygeplejerske. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
2 af 3 Sarah Mahfoud har såkaldt gangvagt på Bispebjerg Hospital, hvor hun hjælper coronapatienter. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
3 af 3 Mens boksekarrieren er på standby, veksler Sarah Mahfoud mellem praktikantjobbet på et plejehjem på Amager og vikarvagter på Bispebjerg Hospital, hvor hun hjælper coronapatienter. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
52 kommentarer
Vis kommentarer