Hænger selv plakater op: - Grænseoverskridende!

Sarah Mahfoud har selv været rundt i Hillerød for at hænge plakater op forud for lørdagens boksestævne

Sarah Mahfoud hænger plakater op i Hillerød forud for boksebrag. Video: Privat

HUSK du kan se Danish Fight Night lørdag aften i Hillerød med Ekstra Bladet

Godt nok er hun nummer et på verdensranglisten i fjervægt hos både WBA og IBF, men Sarah Mahfoud har selv været ude med tape og hænge plakater op i Hillerøds butikker forud for lørdagens stævne.

- Det var sådan lidt grænseoverskridende at sige 'hej, vil du ikke hænge mig op. Sæt mig lige i forruden', siger Mahfoud til Ekstra Bladet.

- Men folk var herresøde. Så alle pizzeriaer og frisører har en plakat. Kæderne var ikke så glade for det, de har jo nogle regler om, hvad der må hænge i deres facader, og det er fair nok.

- Men du er jo et stort navn, hvorfor har du ikke nogen til at hænge dem op?

- Jeg synes godt, at man selv kan tage initiativ til at gøre noget for sin egen karriere.

- Og så synes jeg også bare, at det er hyggeligt at rende rundt nede i byen og snakke lidt. Jeg var inde på et værtshus, og der blev stemningen da meget god. Det passer også lidt sammen, boksning og øl og bajere.

- Det var meget hyggeligt. Jeg tager ikke mig selv så højtideligt på den måde.

SE MAHFOUD SÆTTE PLAKATER OP I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

Se også: Kendt over hele verden: - Øjet det mindst ubehagelige

Se også: Vandt Champions League med Schmeichel: Nu er han pizzabager

Sarah Mahfoud møder Enerolina de Leon i Hillerød. Foto: Jonas Olufson
Sarah Mahfoud møder Enerolina de Leon i Hillerød. Foto: Jonas Olufson

Sarah Mahfoud har sammen med sin bror været ude med taperullen for at hænge plakater op omkring lørdagens boksestævne. Foto: Jonas Olufson
Sarah Mahfoud har sammen med sin bror været ude med taperullen for at hænge plakater op omkring lørdagens boksestævne. Foto: Jonas Olufson

Det er plakater som denne, som Sarah Mahfoud sammen med sin bror har været rundt at hænge op i pizzariaer og frisører. Foto: Jonas Olufson
Det er plakater som denne, som Sarah Mahfoud sammen med sin bror har været rundt at hænge op i pizzariaer og frisører. Foto: Jonas Olufson
 

- Men du er trods alt nummer et i verden. Man har vel ikke set Mike Tyson, Roger Federer, eller Lionel Messi gå rundt med plakater?

- Haha, nej jeg er den første. Jeg tænkte, at det lød som en hyggelig dag for mig og min bror. Og jeg skulle dræbe nogle timer, fordi jeg ikke måtte spise så meget, og så var det godt at tænke på noget andet.

- Var det så ikke svært at gå ind på pizzarier?

- Haha, det var faktisk overraskende nemt, når man havde sat sig for det.

Du kan møde Sarah Mahfouds kæreste LIGE HER

Artiklen fortsætter under billederne

Sarah Mahfoud i træningslokalet et par dage før kampen. Foto: Jonas Olufson
Sarah Mahfoud i træningslokalet et par dage før kampen. Foto: Jonas Olufson

Her har Sarah Mahfoud og bror sat plakat op i kebab-butik. Foto: Privat
Her har Sarah Mahfoud og bror sat plakat op i kebab-butik. Foto: Privat

Se også: Mogens Palles mareridt: Har tabt millioner på kærligheden

Se også: Ny boksestjerne: - Jeg holdt nytår med Mulle

Det er første gang, at Mahfoud selv sætter plakater op, men ikke den sidste.

- Vi har allerede aftalt, at til VM-kampen tager vi en runde til.

Det er endnu uvist, hvor VM-kampen bokses, men lørdagens kamp bokses i samme hal, hvor Sarah Mahfoud som barn var stregspiller på det lokale pigehold i håndbold.

Hun kom til byen i 1. klasse og forlod den først, da hun var i starten af 20'erne, og nu læser hun til sygeplejerske i byen.

Du kan se Sarah Mahfouds kamp mod Enerolina de Leon - og hele Danish Fight Night-stævnet lørdag aften efter landskampen LIGE HER

Se også: Afslørende detaljer: Så meget tilbyder Palle for storkamp

Sarah Mahfouds modstander havde et foto-id med i lufthavnen. Hun skulle dog bruge et pas for at komme til Danmark, men det havde hun ikke med. Her er et billede fra hendes seneste kamp. Foto: Claus Bonnerup Boksning - 15. jun. 2019 - kl. 18:07 Dramatisk udvikling: Bokser stoppet i lufthavnen

Mahfoud vejede fredag, hvad hun skulle. Men hendes modstander kommer først til Danmark et par timer inden kampstart. Foto: Claus Bonnerup Boksning - 15. jun. 2019 - kl. 07:22 - Det er useriøst!

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere