34-årige Tyson Fury forsvarede lørdag aften sit verdensmesterskab i sværvægtsboksning hos forbundet WBC.
På et køligt Tottenham Hotspur Stadium i London besejrede han i en ensidig kamp 38-årige Derek Chisora.
Kampen var sat til 12 omgange, men kamplederen stoppede den i 10. omgang, da Chisora på ingen måde lignede en mand, der ville forblive oprejst.
Artiklen fortsætter under billederne...
Det er tredje gang i karrieren, at Tyson Fury besejrer Chisora. Det gjorde han også i 2011 og 2014.
Fury var på forhånd stor favorit til kombattanternes tredje møde, og det blev tydeligt hvorfor allerede i løbet af de første omgange.
"The Gypsy King", som er Furys kælenavn, dominerede fra start, og det lignede kun et spørgsmål om tid, inden Chisoria ville bukke under. Han holdt dog nogenlunde ved og overgik med 10 omgange faktisk flere bookmakeres forventninger.