Hytte til 161 millioner: Se Mayweathers nye pragtpalæ

Floyd Mayweather viser sit nye Beverly Hills-palæ frem - det har kostet ham godt og vel 160 millioner kroner

Hvad skal man bruge en rund milliard kroner på, når man i forvejen er god i omegnen af fem-seks stykker?

For Floyd Mayweather er det intet problem.

Med godt 600 millioner kroner sikkert nede i foret for at stoppe Conor McGregor i sin afskedskamp - og yderligere et voldsomt beløb (måske så højt som 1,5 milliarder kroner) på vej i form af tv-penge - er finanskrise en by i Rusland for den nu 40-årige pensionist.

Om det er for at fejre sin nye status, vides ikke - men i hvert fald har Mayweather netop udvidet bolig-porteføljen. I forvejen har han palæer i Las Vegas og i Miami, men nu kan han også føje Beverly Hills til sine adresser.

Han har nemlig investeret 160 millioner i et stort palæ, så han kan bo standsmæssigt, når han er i Californien.

Det 1400 kvadratmeter store hus er i to etager og blev bygget i 1992. I 2015 blev det fuldstændig renoveret og efterfølgende sat til salg for 235 millioner kroner. Ingen bed dog på, og derfor var udbudsprisen for nyligt nede på 180 millioner kroner.

Men selv om Mayweather ikke just er kendt for at spare, så blev prisen på huset alligevel pruttet ned i 161 millioner kroner - men så købte fulgte der også møbler med for tre millioner kroner.

Forleden fik han for første gang mulighed for at hygge sig i palæet, og han skulle naturligvis forevige det hele og vise det frem for sine følgere på Instagram.

Relaxing in 90210.

Et opslag delt af Floyd Mayweather (@floydmayweather) den

Livin' life in Beverly Hills.

Et opslag delt af Floyd Mayweather (@floydmayweather) den

Og det er da også storslået.

Huset har i alt seks store soveværelser og hele ni badeværelser. Desuden er der en biografsal med komfortabel plads til 20 personer, og hvis man får lyst til en drink, så har huset naturligvis en stor bar med tilhørende vinsamling:

My wine cellar in my Beverly Hills castle.

Et opslag delt af Floyd Mayweather (@floydmayweather) den

Desuden er der også et anneks, der indeholder et stort motionsrum, en personaleafdeling samt en garage med plads til fire biler. Det er lige i underkanten til Mayweathers normale flåde-størrelse - men omvendt er det jo anledning til at føje til samlingen af luksusbiler, der blandt andet tæller tre Bugatti Veyron, lige så mange Rolls-Royce samt adskillige modeller af Ferrari, Lamborghini og Mercedes.

Han kan dog formentlig også finde en skuffe til en håndfuld nye ure. Han har altid været fascineret af Hublot, der producerer verdens dyreste af slagsen (billedet), men han har også adskillige Patek Philippe og Rolex.

Under alle omstændigheder kan han tage en dukkert i sin nye pool og tænke lidt over den næste investering - og over, om han med huset har fået sine ambitioner opfyldt. Ellers kan han tage en af sine dyre biler og køre otte km. nordpå til Bel Air, hvor der er et hus til salg for 1,6 milliarder kroner. Måske en sag for Floyd 'Money' Mayweather.

Læs mere om Mayweather:

Se også: Bokse-blærerøv har syv kærester: 'At have én er for tæt på at have nul'

Se også: Verdens største boksebrag var en tilskuer-fuser

Se også: KNUST! Mayweather vinder århundredets kamp

Og se highligths fra kampen mod McGregor her:

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen