Inden kæmpe VM-brag: - Det dummeste, jeg har hørt

Dina Thorslund møder i lørdagens titelforsvar den 31-årige førsteudfordrer April Adams

Dina Thorslund fik lejlighed til at se sin konkurrent i øjnene ved indvejningen før aftenens VM-brag. Video: KGZ

- Vi er ikke rejst helt fra Australien, hvis vi ikke troede på, at April bliver verdensmester lørdag. Det lyder vanvittigt, at de går efter at knockoute førsteudfordreren til VM-titlen. Dina og hendes team får sig en stor overraskelse på lørdag, lød det hånligt på et pressemøde tirsdag fra April Adams’ (11-1-1, 4 KO’s) træner John Bastable.

Inden da havde træner Thomas Madsen netop proklameret, at den 25-årige WBO-verdensmester i super-bantamvægt, Dina Thorslund (13-0, 6 KO’s), havde intentioner om at knockoute sin kommende modstander i ringen i Forum Horsens lørdag - og dermed klart understrege sin status som verdens bedste bokser.

- Det dummeste
Til torsdagens ultra-korte træning til ære for pressen havde hverken Thomas Madsen eller Dina Thorslund meget til overs for Adams-teamets prompte og spydige comeback:

- Det kan man sgu slet ikke sige … Mange dumme ting har jeg hørt, men det er faktisk det dummeste, tror jeg, indleder Thomas Madsen og fortsætter:

- April (Adams, red.) prøver bare at bygge sin selvtillid op - det skal hun jo gøre. Hun har ikke ret meget at have det i, for hun har ikke mødt nogen på det her niveau. Hun aner ikke, hvad hun går ind til.

- Går hun ud fra, at vi er ekstra søde ved hende, fordi hun er førsteudfordrer? smågriner han spørgende …

- Sådan en kommentar giver bare Dina (Thorslund, red.) endnu mere lyst til at smadre hende ned. Hun prøver at køre et psykisk spil og bygge falsk selvtillid op - hun er jo også på udebane. Men nu får vi at se efter 1. omgang, om April stadig har noget selvtillid tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dina Thorslund klarede indvejningen - det samme gjorde hendes australske modstander. Foto: KGZ
Dina Thorslund klarede indvejningen - det samme gjorde hendes australske modstander. Foto: KGZ

- Jeg bringer tordenen
Den forsvarende WBO-verdensmester Dina Thorslund kan blot trække på skuldrene ad den australske stikpille:

- En kommentar som den signalerer bare, at de ikke aner særlig meget om boksning - det ender da ofte med en knockout-sejr, når en titelindehaver ramler sammen med en udfordrer - se bare på Joshua (Anthony, red.), starter Dina Thorslund.

Selv er hun overbevist om, hvordan boksebraget vil ende lørdag:

- Hun kommer med stormen, men det er mig, der bringer tordenen. Jeg sender hende ‘Down Under’ med et brag. Jeg tror på, at jeg kan levere knockouten i denne kamp, var Dina Thorslunds statement på pressemødet.

Sådan gik indvejningen

Både Dina Thorslund (13-0, 6 KO's) og April Adams (11-1-1, 4 KO's) klarede vægten forud for lørdagens WBO VM-titelkamp i super-bantamvægt.

Senest forsvarede Dina Thorslund sin VM-titel mod Alesia Graf i januar 2019 i Struer. Denne gang står hun over for WBO's obligatoriske udfordrer, australske April Adams i Forum Horsens.

WBO Female World Super Bantamweight Championship - 10 omgange (x 2 minutter):
 
Dina Thorslund: 55,2 kg
April Adams: 54,9 kg

Skræmmer ikke
Og det faktum at April Adams i sine forberedelser op til lørdagens titelkamp har sparret med ‘bare-knuckle’-verdensmesteren (og tidligere UFC-fighter), Bec Rawlings, skræmmer tilsyneladende hverken Dina Thorslund eller hendes træner:

- Det skræmmer slet ikke. MMA, Kickboksning … Whatever … Det her er noget helt andet, og det bliver også udstillet i bokseringen. I ringen er det mig, der har en fordel: Jeg slår hårdest! fastslår Dina Thorslund.

- Det giver jeg nul og niks for. Dina kunne vinde over selv de bedste mandlige MMA-kæmpere i boksning. Så at April har sparret med en kvinde på 53 kilo fra MMA-verdenen, giver jeg absolut nul og niks for, tilføjer Thomas Madsen.

Du kan følge kampen og stævnet live her på sitet fra ca. kl. 21

Foto: KGZ
Foto: KGZ
 

Royal-invitation til boksebrag i Horsens

31-årige April Adams med tilnavnet ‘Armageddon’ er australsk mester og indehaver af den regionale WBO Asia Pacific-titel.

Bokseren fra Brisbane, Queensland, har endda sendt en royal invitation til sin landsmand den australskfødte kronprinsesse Mary og håber på at se henderingside lørdag i Forum Horsens til titelbraget om WBO-bæltet.

- Vi har desværre ikke hørt noget endnu … Men vi krydser fingre, sagde April Adams til Ekstra Bladet torsdag.

- Kronprinsesse Mary er jo en fellow Aussie, som også elsker sport, det ville være kæmpe-stort, lød det.

Hvad forventer du af lørdagens brag mod Thorslund?

- Det er jo et VM-titelbrag, så det bliver uden tvivl den hårdeste kamp til dato. Dina Thorslund er enormt stærk, og der er selvfølgelig en grund til, at hun er verdensmester … Det bliver en svær og hård duel. Men jeg ser virkelig frem til kampen, indledte April Adams.

- Bring it on, siger jeg bare! Hvis deres (Team Thorslund, red.) gameplan er en knockout, så er det sådan, det er … Men jeg giver det mit bedste skud, og jeg er sgu også stærk. Det bliver dødspændende.

- Jeg har sparret med Bec Rawlings (tidligere UFC-fighter, red.), og hun er den hårdeste kvinde i MMA-branchen. Hun slår en proper næve - og hun har virkelig udviklet mig, siger hun.

Thunder From Down Under-stævnet lørdag i Forum Horsens

Thorslund-Adams topper et tætpakket program i Forum Horsens lørdag aften

Et program, der også indeholder den danske sværvægter Kem Ljungquist, norske Kai Robin Havnaa som Main Support.

Desuden er Frederik Hede Jensen, Landry Kore, Haris Dzindo, Amer Rasinlic, Michael Nielsen og Joanna Ekedahl også på kampprogrammet tidligere på aftenen.

 

 

Se også: Helt ustyrlig komet: I nat satte de kløerne i ham

30-årige Kai Robin Havnaa skal forsøge at fortsætte sejrsstimen, når han lørdag aften går i ringen ved Nordic Fight Night i Forum Horsens. Foto: Sauerland Promotion Sport og Spil Far blev dræbt og onkel er storrøver: - Jeg har ét mål

Christian Lønstrup blev suspenderet fra sin stilling som cheftræner for FC Roskilde, efter han anklagede flere spillere fra holdet i at have medvirket i matchfixing. Foto: Jens Dresling Sport og Spil 48 vanvittige timer: Lønstrup overhørte det værste til privat fest

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere