Iskold Mayweather: Jeg er større end Muhammad Ali

Den pensionerede boksestjerne Floyd Mayweather mener selv, at han var bedre i bokseringen end den afdøde legende Muhammad Ali

Selvom Floyd Mayweather stoppede sin aktive karriere i september forrige år, bliver han ved med at skabe overskrifter.

I en længere periode har der svirret rygter om, at den 39-årige amerikaner ville droppe tilværelsen som bokse-pensionist for at gå i ringen mod MMA-stjernen Conor McGregor. Begge profiler har snakket stort om det i medierne - senest Mayweather, der i ESPN-showet 'First Take' aflslørede, at han i den grad håber, at kampen bliver til noget.

Udover snak om det opsigtsvækkende comeback kom de to værter og hovedpersonen også ind på rangering af de bedste boksere i historien. Begge værter havde den afdøde legende Muhammad Ali på deres førsteplads, mens gæsten i studiet måtte nøjes med en fjerdeplads på listen.

Mayweather var dog ikke helt enig i værternes vurdeing.

Han mener selv, at han er større end Muhammad Ali, der gik bort i juni sidste år.

- Hvis man snakket om det eftermæle, han efterlod sig, så er Ali klart den største. Ali banede vej for mig og mange andre for at nå dertil, hvor vi er. Han er en legende. Men hvis snakken falder på meritter og karriere, så er Floyd Mayweather den bedste. Jeg har slået mange rekorder, men Ali tabte sine titler til en bokser, som kun havde haft syv kampe forinden, hævder Mayweather.

Foto: AP
Foto: AP
 

Den åbenmundede amerikaner gik ubesejret igennem karrieren med 25 KO's i 49 kampe. Men på trods af de formidable resultater, er Mayweather ikke velset i alle boksekredse på grund af sin personlighed og opførsel.

Og de spritnye citater om Muhammad Ali gør ham ikke mere populær.

- I vores sport må man slå, men det gælder også om at undgå at blive slået. Jeg beundrer virkelig Ali, men at hænge i tovene og bliver slået - det er ikke cool. Det, som er imponerende i min karriere, er, at jeg stoppede efter min 49. sejr i ligeså mange kampe. Jeg bestemte, hvornår det var slut. Ingen andre. Derfor er jeg den bedste, fortsætter Mayweather.

Det er ikke første gang, den 39-årige prøver at overbevise folk om, at han er større end Ali. Det gjorde han også tilbage i 2015 - noget som førte til en heftig reaktion fra en anden tidligere stor-bokser, Mike Tyson.

- Han har virkelig vrangforestillinger. Hør her, hvis han havde været i nærheden af at være større end Ali, så ville han være i stand til at følge sine børn i skole. Men det gør han ikke. Han skjuler sig. Hvordan kan han kalde sig ligeså stor? Storhed er ikke at skjule sig for folket. Storhed er at blive accepteret og respekteret at folket. Han er en lille, bange mand. En meget lille mand, sagde Tyson til Los Angeles Times.

Se også: Mayweather klar til kæmpe comeback: Men griner af MMA-stjernens krav

Se også: McGregor i nyt angreb på legenden: Jeg knuser dit hoved!

Se også: Mayweather-lejren afviser kamp: McGregor er bare en fupmager

65 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere