Annonce:
Annonce:

Jeg vil banke respekt ind i Patrick Nielsen

Aarhus-bokseren Lolenga Mock har Mogens Palle i ryggen, og han ville elske at vise Patrick Nielsen, hvordan man opfører sig

Lolenga Mock (t.h.) vandt 4. december over en ung italiener, da Mogens Palle og Brian Nielsen afholdt deres første stævne som promotorpar. (Foto: Mogens Flindt)
Lolenga Mock (t.h.) vandt 4. december over en ung italiener, da Mogens Palle og Brian Nielsen afholdt deres første stævne som promotorpar. (Foto: Mogens Flindt)
Annonce:
Følg Boksning

Mogens Palle var hurtigt på banen efter forrige weekends boksebrag i Brøndby Hallen, der endte med at blive en fuser, da Rudy Markussen lod sig tælle ud mod Patrick Nielsen.

Ifølge den danske promotorlegende er Rudy Markussen en tøsedreng, modsat hans egen bokser, Lolenga Mock, der da ganske rigtigt heller aldrig har tabt en kamp på den måde, som Markussen gjorde.

Mogens Palle: Min bokser er bedre end Patrick og Rudy

Mock er kun blevet stoppet én gang i karrieren, og det var af en senere verdensmester i sværvægt, ingen ringere end engelske David Haye.

Den 43-årige Congo-kriger, der kom til Danmark i 2004 og sidste år fik statsborgerskab, er da også fyr og flamme over den mulige Nielsen-opgave, der ville blive hans første store kamp siden pointnederlaget til Erik Skoglund i Kolding i 2013, hvor han havde den stærke svenske letsværvægter i gulvet i 3. omgang.

Annonce:

- Patrick snakker for meget, han viser overhovedet ingen respekt for sine modstandere, siger Mock om udsigten til en kamp mod Albertslund-bokseren.

Mange kritiserede Patrick Nielsen, efter han skubbede Rudy Markussen ved indvejningen

Micki Nielsen møder tidligere verdensmester

- Han havde ingen respekt for Rudy, han sagde alle mulige ting, som han altid gør. Jeg ville elske at lære ham, hvordan man respekterer andre mennesker, lyder det fra Mock, der har haft så mange hårde krige i ringen, at han blev dybt forarget over at se Rudy Markussen opgive i 3. omgang.

- Der er brug for, at dansk boksning får sin troværdighed tilbage med et godt show, ikke som den kamp, hvor ingen var glade bagefter.

- Det var ikke boksning, det var brydning! Og Rudy blev knap nok ramt, han faldt, og så gav han op. Det er jo ikke boksning!

Brydning i Brøndby Hallen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Brydning i Brøndby Hallen. (Foto: Jakob Jørgensen)

- Folk gider da ikke se på, at bokserne står og holder om hinanden. Så kan de jo lige så godt se noget andet end boksning, siger Aarhus-bokseren, der kommer med en meget åben invitation til Patrick Nielsen-lejren.

Annonce:

- Om det er i januar, februar, marts, april eller maj, om det er i København eller i Tyskland eller et andet sted: jeg vil lære ham noget om respekt, hvor som helst, når som helst, siger Mock og gentager:

- Når som helst, hvor som helst!

Patrick Nielsen holder ferie efter sin kamp mod Rudy Markussen, men promotor Nisse Sauerland er ikke afvisende overfor at sende sit VM-håb i ringen med Mogens Palles bokser.

Nielsen er blevet lovet en VM-kamp i 2016, men det bliver ikke den næste kamp, Nielsen bokser, sagde Sauerland efter kampen i Brøndby, så en kamp mod Mock er en mulighed.

Poulsen pryglet i Bilbao: Kunne ikke huske, jeg var i gulvet

- Hvis det er en kamp, folk vil have, så vil vi overveje det, skriver Sauerland i en sms.

- Lige nu holder Patrick en velfortjent ferie med sin familie, mnen efter jul begynder vi at planlægge den næste kamp. Og Mock er en mulighed, hvis det er den kamp, folk vil se, lyder det fra Nisse Sauerland.

En sædvanligvis veltrænet Mock boksede sin første kamp i to år, da Mogens Palle og Brian Nielsen i Herlev Hallen holdt deres første stævne som promotorpar 4. december.

Annonce:

I en kamp over 10 omgange vandt Mock på point over den unge italiener Alessandro Sinacore, der kom som ubesejret i 11 kampe.

Lolenga Mock træner til daglig et par af Mogens Palles og Brian Nielsens unge talenter i Champs Camp Aarhus, hvor også Mocks egen træner, Ivor De Lima, holder til.

Den nye Super-Brian? Jeg elsker at slå folk ned
Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: