Sikke et show - eller freakshow måske.
Boksekampen mellem Youtuberne KSI og Logan Paul i Staples Center, Los Angeles var et kæmpe tilløbsstykke både i den fysiske verden, men i lige så høj grad i cyberspace, hvor der er blevet betegnet som en af de største begivenheder på internettet nogensinde.
De to havde mødt hinanden en enkelt gang før, hvor det var endt uafgjort, og op til den nye fight har de to drillet, hånet og hakket på hinanden.
Denne gang var det uden hjelme, hvilket ikke gjorde det mindre underholdende.
Logan Paul var favorit, og i den lige kamp havde han et lille overtag. Men så kom dramaet.
I fjerde runde blev han fratrukket to point for at ramme KSI, der var på vej i kanvassen.
KSI endte med at vinde på point, og Logan Paul ville have uvildige til at se på bedømmelsen.
Der kommer dog ikke en tredje kamp, for efter matchen indrømmede Logan Paul, at deres rivalisering havde været spil for galleriet.
- Du havde også min respekt før det. Jeg kan sige grimme ting, men det er kun for showet. Det er kun for at sælge begivenheden, makker, sagde Paul efter kampen.
Så meget for det opgør ...
Overlevede kræft to gange: 27-årig bokser død under sparring
Danske stjerner uddelte tæsk: Se alle kampene her