Se Hayes knockout i tv-klippet øverst oppe.
Det har været en lang, sej kamp tilbage til toppen af boksningen, efter nu 35-årige David Haye har været væk fra boksningen i tre et halvt år efter en skulder-operation i 2013.
Men nu er briten tilbage i ringen, og efter sin første comeback-kamp endte med en første runde knockout mod Mark de Mori i januar, holdt Hayes modstander i aftes dansk tid dog en omgang mere.
Men så var det også slut.
Haye uddelte store prygl til den overmatchede schweiziske bokser med de kosovo-albanske rødder Arnold Gjergjaj, og en hårdt presset Gjergjaj måtte give op, efter han blev ramt af et nyt Haye-stormvejr. Selvom schweizeren kom på benene, så vinkede kamplederen opgøret af, og en rystet Gjergjaj vaklede tilbage til ringhjørnet som en slagen mand.
Haye i brutalt comeback: KO i 1. omgang
Allerede 30 sekunder inde i kampen havde Haye modstanderen i kanvassen, og derfra var det blot et spørgsmål om tid, inden kampen var forbi.
Gjergjaj kom ellers ind til opgøret ubesejret, men det blev der hurtigt lavet om på.
Næste kamp i comebacket for Haye bliver opgøret mod den amerikanske veteran Shannon Briggs til september.
Det er dog blot en kamp på vejen mod Hayes ultimative mål. En titelkamp mod enten Anthony Joshua eller Tyson Fury.
To gange har Haye måtte aflyse en forestående kamp mod Fury tilbage i 2013, men hvorvidt kampen kan blive en realistisk mulighed, må fremtiden vise.
Se Hayes knockout i tv-klippet øverst oppe.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.