Kessler bryder eget løfte: Går i ringen på trods af børnene

Mikkel Kessler har ombestemt sig. Tidligere udtalte han, at han ikke ville bokse, når han fik børn, men nu er den 38-årige bokser klar til at gøre comeback, og han tænker ikke på risikoen ved at gå op i ringen igen

Følg Boksning

- Hej alle sammen! Det er dejligt at sidde her igen…

Mikkel Kessler smilede imødekomment til den danske verdenspresse, men kameraerne knipsede løs i Loch Ness-lokalet på 2. sal på Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden.

Billederne de fik, lignede til forveksling dem fra 2013. For 38-årige Mikkel Kessler har ikke brugt pensioniststilværelsen på at lægge sig ud og lignede i det mindste en mand, der kunne gå i ringen igen.

Når en bokser siger, at det er slut, skal man være nogenlunde lige så skeptisk, som når brugtvognsforhandleren forsikrer om, at Opel Corsaen fra ’95 skam har 200.000 kilometer i sig endnu.

Boksehistorien er fuld af fortællinger om comebacks - gode, dårlige og katastrofale - og det måske mest spektakulære danske af slagsen kommer Mikkel Kessler inden længe til at stå for.

Det er snart fire år siden, at ’The Viking Warrior’ sidst var i ringen, og et par stykker siden han i Euroman fortalte, at han ikke skulle bokse mere. Det var helt sikkert. Definitivt.

Men Vikingtiden er ikke ovre. Som der stod på den store plakat bag Kessler. ’Return of The Viking Warrior’.

61434370.jpg
- Hvornår besluttede du dig for at gøre comeback?

- Efter jeg havde sparret med Abdul Khattab (i januar, red.). Bagefter sagde han, at jeg var god og havde ramt ham hårdt.

- Jeg fortalte ham, at han skulle stoppe med rose mig, men der skete et eller andet inde i mig, og jeg kunne mærke, at jeg stadig havde noget.

- Jeg fik en følelse, der er svær at forklare, men jeg tænkte, at nu skal det sgu være. Jeg kan mærke, at det er det, jeg vil, og så går jeg 300 procent efter det. Det er en udfordring.

- Hvor mærket er du efter alle dine år i ringen og de hårde kampe? Du sagde, at det var et smertehelvede at træne op til dine sidste kampe…

- Der er altid noget, men jeg har tjek på det. Jeg har erfaringen med mig, og det gør, at jeg ikke behøver sparring hver dag, men kun et par gange om ugen.

- Selvfølgelig er det smertefuldt at træne op. Det er en mandesport, og vi går jo til den. Men jeg føler, at kroppen er god nok, og den gør ikke ondt. Der er ingen undskyldninger for, at jeg ikke kan bokse.

- Du har tidligere sagt, at du ville stoppe med at bokse, når du fik børn. Nu har du to!

- Ja, men ved du hvad, man kan ikke leve halvt. Så skal jeg heller ikke springe faldskærm eller køre motorcykel. Nej, det gider jeg ikke.

- Alt kan ske, og selvfølgelig er risikoen større i en boksering. Jeg har da haft hårde kampe, hvor jeg er blevet ramt, men jeg aldrig blevet tævet.

- Dine børn får dig ikke til at tænke på den risiko, der er ved at gå op i ringen?

- Du må ikke ha’ tanken som bokser. Hvis jeg havde den, så skulle jeg lade være med at sidde og tale om boksning med dig. Så skulle jeg tage hjem og gå en tur med barnevognen i Sengeløse.

- Jeg gør det her med et professionelt team og sparer ikke på noget. Jeg kan være den bedste udgave af mig selv, når jeg står deroppe. Og får jeg så én… det er lige meget. Jeg har stadig gjort, hvad jeg kunne.

61434188.jpg 

- Hvordan fik du overtalt din kæreste Lea?

- Det har også været lidt svært… Hun sagde ’ja, den er god med dig. Lad os snakke om noget andet’.

- Men der er meget med børnene, så derfor vil jeg have hende involveret i, hvad der sker.

- Nogle mener, at du sætter dit eftermæle på spil…

- Det gider jeg slet ikke høre på. For jeg har gjort mit for at stå deroppe. Og jeg går ikke op og gør som visse andre og får tæv og tæv.

- Sker det, så håber jeg, at jeg har en god træner, der smider håndklædet og siger ’du kan altså ikke mere’.  

- Hvad det betyder pengene i det her comeback?

- Jeg synes, at det er røvet, når folk siger ’ja, ja, nu skal han lige tjene nogle penge'. Jamen, så havde jeg gjort det for lang tid siden!

- Penge er ikke min motivation. Jeg lever fint og har nogle firmaer, som går godt. Jeg kan ikke klage, men jeg har også kæmpet med liv og sjæl for det, jeg har i dag.

- Jo, jeg vil gerne have penge for at bokse og glæder mig til at forhandle. Det er med hjertet, at jeg gør comeback, og jeg er glad for, at jeg også kan lave det til en forretning.

- Hvor god kan du blive?

- Bedre end aldrig før.

61434186.jpg 

- Det tror du?

- Helt sikkert. Jeg har så meget erfaring nu, og jeg har fået sulten igen. Det er underligt, for den har jeg ikke haft i lang tid.

- Jeg har haft meget at se til. To børn. Den ene dag tager den anden, og lige pludselig er der gået fire år.

- Det har været dejligt, men jeg har sagt til mig selv, at skal jeg tilbage, så skal det være nu, ellers bliver det aldrig.

- Kan du lokke Carl Froch til en kamp igen?

- Han har fået lavet næsen pæn og fin, så det kan godt være, at jeg skulle sætte den på plads igen… Nej, jeg tror det ikke.

- Og Andre Ward?

- Han vil nok ikke mødes. Det så vi sidst. Jeg er jo en lille fisk nu og har været væk i fire år, så hvem siger, at jeg overhovedet kan møde sådan en som Ward.

- Han vil nok bare sige 'ham der, han er da færdig'.

- Gør det indtryk, når en fyr som Mogens Palle siger, at det er en dum idé at vende tilbage.

- Nej, og jeg kan slet ikke forstå, at man stadig interviewer den gamle mand. Jeg læste det godt, og jeg bed mærke i, at han sagde, at jeg altid kunne komme til ham, hvis jeg ville have et råd. Det var sødt af ham...

- Han forstår det ikke, men skal vi vædde på, at havde jeg været hos Mogens Palle, så ville han nok gerne have haft, at jeg boksede igen, siger Mikkel Kessler med et stort grin.

61434188.jpg
Hvornår han gør comeback er fortsat uvist, men mon ikke Kessler bliver en del af World Boxing Super Series, der får premiere til efteråret.

Her kæmper 16 boksere fordelt på to vægtklasser efter et knockout-system om ’Muhammad Ali-tofæet’ og en samlet præmiesum på 350 mio. kr.

Mikkel Kesslers storhedstid - her smadrer han modstander i Parken:

Nu taler rivalen: Froch åbner for afgørende Kessler-brag

Promotor afslører: Rival havde hemmelig Kessler-klausul

Hele historien: Sådan blev Mikkel til The Viking Warrior

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.