Kessler-lejren afviser: Intet bluff fra Mikkels side

- Mikkel har ikke og har ikke haft en skjult dagsorden, fastslår Kesslers manager i forlængelse af bokserens annoncerede karrierestop

Der var ingen taktik i Kesslers annoncering af et karrierestop (Foto: Jonas Olufsson)
Der var ingen taktik i Kesslers annoncering af et karrierestop (Foto: Jonas Olufsson)
Følg Boksning

- Fra dags dato er jeg at betragte som pensionist i boksemæssig forstand.

Sådan lød meldingen fra Mikkel Kessler i søndagens udgave af Ekstra Bladet. Ved samme lejlighed holdt Kessler imidlertid en lille dør stå på klem, for kommer promotor Kalle Sauerland med et konkret tilbud om enten Andre Ward eller Carl Froch, vil det være ’en ny situation, som vi må kigge på’, lød altså meldingen fra Kessler.

Bluffede Kessler? Sauerland åbner op for drømmekamp

Ifølge dagens udgave af BT vil Kessler snarest få tilbudt en kamp inden for de kommende fire-seks måneder mod Ward i Parken. Denne kamp skulle være strikket sammen af Kalle Sauerland og TV3 Sport-boss Peter Nørrelund, der de seneste dage – som man allerede søndag kunne læse i Ekstra Bladet – har været sammen i Los Angeles for at forsøge at få en Ward-revanche stablet på benene.

Angiveligt har chefen for HBO Sports, Ken Hershman, vendt tommelen op for kampen, hvilket er en grundforudsætning for, at en Kessler-revanche for 2009-nederlaget til Ward, kan blive til noget.

- Jeg føler mig ret sikker på, vi kan overtale Ward til kampen. Det har været en lang proces, og han har skiftet promotor, men vi har aldrig været så tæt på, som vi er nu. Og nu er det op til Kessler, lyder Kalle Sauerlands ord i BT.

Afviste millioner: DEM sagde Kessler nej til

Rundt omkring i det danske og internationale boksemiljøs kroge debatteres det nu, om Mikkel Kessler i virkeligheden bluffede, da han annoncerede sit karrierestop, for at lægge pres på sin promotor.

Kessler selv vil ikke kommentere den spegede sag, mens hans manager, Allan Back, nøjes med at bruge ganske få ord på at forklare om sit syn på sagen.

- Selvfølgelig har Mikkel ikke bluffet. Det ved enhver, der kender ham. Jeg har ikke lyst til at gå ind i en længere snak om det her, men vil bare nøjes med at slå fast, at Mikkel ikke har eller har haft en skjult agenda, fastslår Allan Back.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?