Kessler: Nu er det definitivt slut

Efter at have holdt en lille dør åben i månedsvis bedyrer Mikkel Kessler nu, at han definitivt aldrig bokser en kamp mere

Mikkel Kessler kan se tilbage på en stor karriere, der gav både store triumfer og store knubs. Nu kan han endegyldigt hellige sig livet efter boksning. (Foto: Jonas Olufson)
Mikkel Kessler kan se tilbage på en stor karriere, der gav både store triumfer og store knubs. Nu kan han endegyldigt hellige sig livet efter boksning. (Foto: Jonas Olufson)

Officielt stoppede Mikkel Kessler boksekarrieren 31. januar 2015.

En lille dør blev dog holdt åben, hvis enten Carl Froch eller Andre Ward skulle være interesseret i at tage en sidste svingom i ringen.

Nu er selv den dør lukket, bedyrer den 36-årige Brygge-dreng i et interview med Euroman.

- Jeg har været klar til at tage den sidste kamp, hvis den rigtige kamp kom, men nu er der gået for lang tid, siger Kessler.

Se også: Babynyt: Kessler skal være far - igen

- Dem, jeg gerne vil møde, vil ikke møde mig. 'Mikkel Kessler hurts too much', skriver Carl Froch til sin manager. Fair nok. Det har været holdt i gang, men når der ikke kommer noget nyt på bordet, stopper jeg.

- Jeg skal ikke bokse mere. Det er helt sikkert. Det er definitivt, understreger The Viking Warrior, der også skal være far til barn dummer to engang til efteråret.

Mikkel Kessler nåede at bokse 49 kampe som professionel, hvilket resulterede i 46 sejre og tre nederlag.

Mikkel Kessler, der i dag annoncerer sit karrierestop, har masser af planer for fremtiden (Foto: Jonas Olufson). Boksning - 1. feb. 2015 - kl. 14:14 Kesslers farvel: Det skal han lave nu

Kessler var verdensmester i supermellemvægt i flere perioder. WBA-titlen blev første gange erobret mod Manny Siaca i 2004 - Kessler fik kampen på et afbud, da Mads Larsen blev skadet op til sin kamp mod Siaca. Kessler fik chancen og slog i dén grad til, da han stoppede Siaca i 7. omgang.

Siden erobrede han også WBC-bæltet i en kamp mod tyske Markus Beyer, inden han i 2007 efter flere års tilløb stod overfor Joe Calzaghe og mere end 50.000 tilskuere på Millenium Stadium i Cardiff i en af årets største kampe i verden. To ubesejrede boksere på toppen af deres karriere.

Se Kesslers vildeste knockout her:

Den kamp tabte Kessler på point, ligesom han også tabte senere VM-kampe mod Andre Ward og Carl Froch på udebane.

Nu er den prof-karriere, der startede i 1998 med en KO-sejr i 1. omgang, dog definitivt slut.

- Jeg sidder ikke og tænker: ’Ahh, skulle jeg lige have haft en kamp til?’ Det er ok at sige stop. Det har været hårdt i mange år. Jeg er glad for min beslutning. Jeg skal videre, siger Kessler, der nu vil koncentrere sig om at sælge sine økologiske protein-produkter og rådgive andre om træning og kost.

Sådan ser det ud, når The Viking Warrior har nedlagt en modstander, i dette tilfælde tyske Markus Beyer. (Foto: AP) Sport og Spil Kessler fortæller: Mine fem største knockouts  

22 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere