Kessler rystet over boksevens tragiske død

- Anders var et sympatisk og hjertevarmt menneske og ikke mindst en rigtig god ven. Dansk boksning og alle der kendte ham, har mistet en ildsjæl og en stor personlighed, skriver Mikkel Kessler

Blomster foran bokseklubben Olympia, hvor Anders Hugger trænede.

Tabet af den 34-årige tidligere professionelle cruiservægter Anders Hugger chokerer Danmarks største boksenavn Mikkel Kessler.

Den to år ældre pensionerede boksestjerne kender Anders Hugger allerede fra amatør-dagene og det danske bokselandshold.

Se mere video på localeyes.dk

- Meddelelsen om Anders Huggers dødsfald kommer som et stort chok for mig. Jeg var i amatør-dagene på landsholdet sammen med Anders, og var så privilegeret at sparre med ham ved flere lejligheder, skriver Mikkel Kessler på sin officielle Facebook-side.

- Når Anders gik i ringen, gav han sig 110 procent, og hans kampe var altid spændende at følge.

- Anders var et sympatisk og hjertevarmt menneske og ikke mindst en rigtig god ven. Dansk boksning og alle der kendte ham, har mistet en ildsjæl og en stor personlighed.

Anders Huggers 10. kamp som professionel var hans største. Her vandt han IBA's ledige interkontinentale titel i cruiservægt ved at slå amerikanske Louis Azille. (Foto: Ernst van Norde) Boksning - 3. aug. 2015 - kl. 13:16 Danske boksere i chok: Fik næsten kvalme

- Mine tanker går til de efterladte i denne svære stund. Hvil i fred, kære Anders, skriver Mikkel Kessler.

Anders Hugger blev søndag fundet i bokseklubben Olympia i Odense. Han efterlader sig blandt andre sin hustru Rie, som er formand for bokseklubben Olympia og dansk mester i letvægt.

Særligt som amatør gjorde Anders Hugger opmærksom på sit talent. Som professionel vandt han sine 11 kampe, før en øjenskade i 2009 satte en stopper for ambitionerne i bar overkrop.

Se også: Chokeret Mogens Palle: Dødsfald rører mig dybt

Anders Hugger var ubesejret som professionel. (Foto: Jacob Erbahn)
Anders Hugger var ubesejret som professionel. (Foto: Jacob Erbahn)

Se også: Dansk bokseprofil fundet død