Kesslers lærling knockoutede besværlig ungarer

22-årige Abdul Khattab var i små problemer i anden og tredje omgang, men i sidste ende kørte han sin ungarske modstander træt og vandt på KO i syvende

Mikkel Kesslers lærenemme lærling Abdul Khattab bankede lørdag sin ungarske modstander Attila Koros. (Foto: Jakob Jørgensen)
Mikkel Kesslers lærenemme lærling Abdul Khattab bankede lørdag sin ungarske modstander Attila Koros. (Foto: Jakob Jørgensen)

ALBERTSLUND (Ekstra Bladet): For mindre end et år siden stod mentor Mikkel Kessler med et chokeret udtryk i øjnene i Frederiksberg Hallen ved Nordic Fight Night. Hans unge protege Abdul Khattab  (13-1, 3 KO's)  var få sekunder forinden på mystisk vis gået fuldstændig kold i kampen mod franske Howard Cospolite.

Den 22-årige bokser var pludselig løbet tør for kræfter, vaklede rundt i ringen og fik et smerteligt – og overraskende – nederlag i bagagen tilbage i maj.

Siden da har det store boksehåb, som Kessler mener er bedre, end han selv var i samme alder, været i ringen to gange – og begge kampe er blev vundet på point.

Se også: Lillebrors svendeprøve: Skal træde ud af Patricks skygge

Lørdag aften var han igen tilbage på kanvassen – denne gang som den første dansker i ringen ved Nordic Fight Night-stævnet i Albertslund, hvor han skulle op imod ungarske Attila Koros (8-3-1, 3 KO's)

Mentor Kessler, der ikke var til stede i Musik Teatret på den københavnske Vestegn, havde trænet med Khattab op til kampen, og hvor taktikken var tydelig: Den 22-årige bokser med palestinænsiske rødder skulle fra første sekund dominere og tage styringen.

Det gjorde Khattab også med det samme i 1. omgang, hvor han fyrede nogle gode kombinationer af og var i offensiven i en mere sammenkrøbet stil, hvor han fik sat nogle gode hooks ind.

De to næste omgange inviterede han dog ungareren ind i kampen, der svarede godt tilbage med nogle gode kontrastød og fik en enkelt gang ramt Khattab rent, som virkede rystet i en periode.

Den 22-årige bokser forsatte dog med at søge mod midten og tage initiativ, og selvom ungareren flere gange svarede godt tilbage, var det tydeligt, at han blev mere og mere mærket af Khattabs gode jabs og hooks.

Se også: Patrick til lillebror: Du skal ikke være bange

I sjette omgang var Khattab i nærmest total styring, hvor han trættede sin modstander fuldstændigt. Det fik han udbytte af i starten af syvende, da Abdul Khattab sendte et dybt slag i maveregionen. Koros så medtaget ud, og så satte Khatab ind med de sidste slag. Ungareren gik i gulvet og kamplederen stoppede kampen til stor glæde for en større Khtatab-supporter-skare.

’Det er fanme god boksning det der, Abdul!', blev der råbt fra salen.

Khattab selv var da også fint tilfreds med kampen.

- Jeg lukker ham lidt ind i anden og tredje omgang, men jeg havde godt styr på det.  Jeg blev ved med at presse ham og gå dybt på ham - det kunne han ikke lide. Og så ventede jeg på, at han blev træt. Dejligt med et knockout til sidst, sagde han til Ekstra Bladet efter kampen.

Se Khattabs flotte knocout lige her eller øverst i artiklen:

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere