Klar til Rudy: Patrick vandt på giftigt kropsslag

Patrick Nielsen gjorde sig klar til Rudy Markussen-brag ved at knockoute brasilianer i 4. omgang

Barbosa kæntrer, da han ellers var ved at komme på benene. Et venstre hook til leveren stoppede ham i 4. omgang. (Foto: Réne Schütze)
Barbosa kæntrer, da han ellers var ved at komme på benene. Et venstre hook til leveren stoppede ham i 4. omgang. (Foto: Réne Schütze)

FREDERIKSHAVN (Ekstra Bladet): Hvis Patrick Nielsen i 1. omgang af lørdagens kamp mod Samir Santos Barbosa (36-12-3, 25 KO) skulle have lykkedes med at glemme, hvad det handler om, så var der en tilskuer på første række, der tog sig tid til at forklare:

- Det dér kan Rudy gøre bedre! lød beskeden, som vakte en del latter.

Se også: Kassem slog modstander helt rundtosset

Tilskueren fik straks i 2. omgang svar på tiltale, da Nielsen med en skarp højre-venstre-kombination satte brasilianeren på gulvet. Barbosa var dog ikke mere rystet, end at han kunne samle Nielsens efterfølgende pres op og holde sig inde i kampen.

Ondskab i sækken ... (Foto: René Schütze)
Ondskab i sækken ... (Foto: René Schütze)

Nielsen havde haft fint gang i det lange venstre jab fra 1. omgang start og testet Barbosas parader, og efterhånden som han fik kombineret det med jabs i solar plaexus, begyndte det at blive en ren overlevelseskamp for Barbosa.

Den tætte lidt brasilianer havde ikke rækkevidden eller slagstyrken til at sætte sig i respekt, og overlevelseskampen kunne derfor ikke strækkes længere end til slutningen af 4. omgang, hvor et leverslag satte ham på kanvassen.

Se også: Kessler-lærling tilbage med sejr

Iøvrigt præcis den type slag, Rudy Markussen tabte på i en WBA-kamp mod Brian Magee lige inden, han gik på tre års boksepause.

Barbosa kom så småt på benene og så ud til at kunne tage sin tælling og fortsætte, inden slagets anden smertebølge skyllede ind over ham og fik ham til at sætte sig igen. Derefter blev han stoppet af kamplederen.

Se kampens afslutning her:

Efter en af karrierens bedste præstationer er Patrick Nielsen (27-1, 13 KO) dermed klar til danskerbraget mod Rudy Markussen. Sidstnævnte skal dog lige vinde sin kamp, den sidste ved aftenen Fight Night-stævne i Frederikshavn, inden det opgør giver mening.

- Fra nu af bliver jeg kun bedre! jublede Patrick Nielsen i ringen, inden han ønskede Markussen held og lykke med kampen senere på aftenen.

Se også: Rudy: Jeg havde overtaget på Patrick
29 kommentarer
Vis kommentarer