Klitschko får grønt lys til sværvægtsbrag

28. november bliver dagen, hvor Vladimir Klitschko og Tyson Fury endelig brager sammen

En sværm af VM-bælter i sværvægt kan i slutningen af november få ny ejermand, hvis Tyson Fury vel at mærke kan besejre den mangeårige mester, Vladimir Klitschko.

Klitschko måtte i sidste uge aflyse den kamp mellem de to, som var planlagt til 24. oktober, da han pådrog sig en muskelskade i den ene læg.

Se også: Boksebrag aflyst: Klitschko skadet

Nu har den store ukrainer imidlertid fået overblik over skadens omfang, og af lægen Dr. Hans-Wilhelm Müller fået grønt lys til at bokse 28. november i stedet. Klitschkos promotorfirma har defor meddelt, at kampen bokses 28. november.

- Han har fået grønt lys. Han kan genoptage træningen om få uger, og så skulle alt være i orden, siger Klitschkos manager, Bernd Boente, til Boxing News.

Kampen skal stadig stå på Esprit Arena i Düsseldorf, hvor der er plads til 50.000 tilskuere. Ifølge Boente er der omkring 7-8000 billetter tilbage til kampen.

Se også: Grotesk optrin før sværvægtsbrag

Der bokses om Vladimir Klitschkos bælter hos WBA, WBO, IBF, IBO og Ring Magazine.

11 kommentarer
Vis kommentarer