Knockout baner vejen for eksplosiv storkamp

En kamp om alle fire VM-bælter i letsværvægt rykkede tættere på, da canadiske Adonis Stevenson i nat forsvarede sin WBC-titel

Slut. Tommy Karpency bliver ramt af en venstre, der får ham til at tumle og gå ned. Han fandt ikke senere sig selv, før kampen blev stoppet. (Foto: AP)
Slut. Tommy Karpency bliver ramt af en venstre, der får ham til at tumle og gå ned. Han fandt ikke senere sig selv, før kampen blev stoppet. (Foto: AP)

Den russiske knockout-maskine Sergei Kovalev har ikke nogen fremtidige kampe stående i kalenderen, og det har canadiske Adonis Stevenson heller ikke, efter at han natten til lørdag hammer-bankede Tommy Karpency i tre omgange.

Dermed kan en kæmpe-kamp mellem de to med afstand bedste letsværvægtere i verden, de to mest hårdtslående og kompromisløse, om alle fire VM-bælter, snart blive en realitet efter flere års snak.

Stevenson kaldte selv på netop den kamp, efter at han havde skilt sin amerikanske modstander ad i Toronto.

Karpency var ikke noget match for Adonis 'Superman' Stevenson, der gjorde amerikaneren så rundtosset med en lige venstre i slutningen af 2. omgang, at denne sekunder senere dejsede omkuld på kanvassen. Karpency overlevede tællingen, inden klokken ringede omgangen ud.

Men selvom Karpency fik en puster i ringhjørnet, var benene stadig som spaghetti under ham, da han kom ud til 3. omgang, og han gik efter få sekunder ned igen, ude af stand til at forsætte. (Kampen kan findes på YouTube, blandt andet her).

Nattens sejr var Stevensons sjette forsvar af den WBC-titel, han med et spektakulært knockout erobrede fra Chad Dawson i 2013 - og siden har forsvaret mod navne som Tavoris Cloud og Tony Bellew.

En kamp mod manden, der har de tre andre betydende VM-bælte, Sergei ’Krusher’ Kovalev, har i et par år stået højt på alverdens boksefans' ønskesedler.

Se Kovalev stoppe en anden canadier, Jean Pascal, her:

De to boksere er bundet til hver sin tv-station, Stevenson til PBC og Kovalev til HBO, men så som i maj i forbindelse med Mayweather vs Pacquiao enedes de to store bokse-stationer – Showtime og HBO – om en aftale, der sendte deres to hovednavne i ringen mod hinanden.

Det kan også lykkes til Adonis Stevenson (27-1, 22 KO) mod Kovalev (28-0-1, 25 KO), klodens lige nu mest eksplosive opgør, håber Stevensons promotor, Yvon Michel.

- Det er ikke uset i boksning. Lennox Lewis vs Mike Tyson, Floyd Mayweather vs Manny Pacquiao. Store kampe er tidligere blevet lavet mellem konkurrerende promotorer og konkurrerende tv-stationer, og der er ingen grund til, at det ikke skulle kunne ske med Adonis og Kovalev, sagde Yvon Michel efter kampen, selv om han først så en mulighed for at arrangere den næste år.

Se også: Drama om mystisk sprøjte før 'årtusindets kamp': Boksestjerne afviser snyd

- Én ting er sikkert: Ham, der vinder den kamp, vil blive den største stjerne i boksning, sagde Michel.

Stevensons knockout-sejr var forretten til en stor bokseweekend.

Lørdag aften er der Fight Night i Frederikshavn med blandt andre Patrick Nielsen, Rudy Markussen og Dennis Ceylan på plakaten, senere bokser verdens største sværvægtstalent, Anthony Joshua, den svenske verdensmester Badou Jack møder engelske George Groves, og endelig bokser Floyd Mayweather sin formentlig sidste kamp, det er mod landsmanden Andre Berto. Det hele kan ses som ppv-arrangement på Viaplay.

Se også: Hårdtslående lørdag: 14 timers live-boksning i træk

4 kommentarer
Vis kommentarer