Krigerens karriere er slut: Her er Kesslers største kampe

Mikkel Kessler har givet os den ene store bokseoplevelse efter den anden. Ekstra Bladet har kigget nærmere på de syv bedste kampe i Kesslers karriere

Sådan vil Mikkel Kessler huskes

Den største danske bokser gennem tiderne, Mikkel Kessler, kommer ikke tilbage i ringen.

Det slår han søndag fast i et interview med BT.

Foto: Jonas Olufson Boksning - 11. feb. 2018 - kl. 06:44 Mikkel Kessler dropper comeback: Gnisten er væk

Den femdobbelte danske verdensmester nåede dermed 49 kampe som professionel, hvor 13 af dem havde en VM-titel på spil i flere af boksesportens store forbund.

Mikkel Kessler vandt 46 af sine dueller, 35 af dem på knockout, og han tabte kun tre.

Ekstra Bladet ser herunder nærmere på syv af de største Kessler-kampe i historien:

12. november 2004. Første VM-kamp mod Manny Siaca i Brøndby:

Mikkel Kessler vandt sit første VM-bælte i supermellemvægt ved en tilfældighed. At han så nok havde opnået det senere er en anden historie. Men da Kessler i 2004 pludselig fik chancen mod Manny Siaca fra Puerto Rico, var det fordi, Mads Larsen blev skadet under en træning op til titelbraget hos WBA.

Men den danske 'reserve' greb i høj grad chancen og udboksede Manny Siaca i en sådan grad, at mellemamerikaneren opgav at fortsætte i syvende omgang.

Mikkel Kessler vandt sit første VM-bælte mod Manny Siaca. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Mikkel Kessler vandt sit første VM-bælte mod Manny Siaca. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
 

8. august 2005. VM-titelforsvar mod Anthony Mundine i Sydney:

Mikkel Kesslers første titelforsvar var mod Anthony Mundine på den anden side af jordkloden. Altid en svær opgave med en titelkamp på udebane, men bjerget virkede nærmest uoverstigeligt, da Kessler ikke kunne træne ordentligt op til kampen på grund af to diskusprolapser.

Kampen gik alle 12 omgange, og på trods af den manglende træning vandt danskeren en klar pointsejr på udebane. Det var første gang man for alvor fik øje på danskerens udholdenhed og gedigne råstyrke.

Kessler forsvarede sit VM-bælte i Australien mod Anthony Mundine. Foto: Erik Kragh/Ritzau Scanpix
Kessler forsvarede sit VM-bælte i Australien mod Anthony Mundine. Foto: Erik Kragh/Ritzau Scanpix
 

14. oktober 2006. Dobbelt titelkamp mod Markus Beyer i København:

Der var lagt i kakkelovnen til en lang og udmagrende fight mellem to verdensmestre, da tyske Markus Beyer kom forbi Parken. Men sådan gik det ikke. Den danske Viking Warrior knockoutede sin ellers hårdføre modstander allerede i tredje omgang.

Herefter kunne Mikkel Kessler fremvise VM-bælter fra både WBA og WBC.

Kessler knaldede hurtigt Markus Beyer i gulvet. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Kessler knaldede hurtigt Markus Beyer i gulvet. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
 

24. marts 2007. Dobbelt titelkamp mod Librado Andrade i København:

Mikkel Kessler var måske i sit livs form, da han gennemtævede ubesejrede Librado Andrade i Parken denne forårsaften. Mexicaneren modtog fuldtræffer efter fuldtræffer fra danskeren, der var uimodståelig i sine angreb. Begge boksere blødte i niende omgang, men der var aldrig tvivl om, at danskeren ville trække sig sejrrigt ud af kampen, der utroligt nok gik tiden ud.

Andrade var ikke på niveau med hverken Froch eller Calzaghe, men mexicaneren knockoutede senere Robert Stiglitz. Det sætter Kesslers ufattelige slagparade mod Andrade i relief.

Librado Andrade modstod en byge af slag fra Mikkel Kessler. Danskeren vandt dog sikkert på point. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Librado Andrade modstod en byge af slag fra Mikkel Kessler. Danskeren vandt dog sikkert på point. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

3. november 2007. Tredobbelt titelkamp mod Joe Calzaghe i Cardiff:

Uden tvivl den største kamp i Kesslers karriere, da bælterne i både WBA, WBC og WBO var på spil mellem to ubesejrede boksere. Overordnet set var det ikke Kesslers bedste kamp, men i de første fem omgange var danskeren bedre end Calzaghe - på trods af det siden viste sig, at Kessler boksede med en skade i sin hånd.

Fra sjette omgang skiftede hjemmebanefavoriten stil og klaskede Kessler, der måtte æde karrierens første nederlag. Et ærefuldt et af slagsen mod en af de bedste boksere nogensinde i supermellemvægt.

Joe Calzaghe tilførte Mikkel Kessler karrierens første nederlag. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Joe Calzaghe tilførte Mikkel Kessler karrierens første nederlag. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
 

24. april 2010. VM-opgør mod Carl Froch i Herning:

Mikkel Kessler boksede en af de flotteste kampe nogensinde på dansk grund, da han rejste sig i Super Six-turneringen mod britiske Carl Froch. Kessler havde tabt til André Ward fem måneder forinden i den stort anlagte turnering, men i 12 omganges åben slagudveksling trak danskeren det længste stå mod den ellers ubesejrede Froch.

Begge boksere modtog flere træffere lige i ansigtet, men Kessler vandt til slut krigen efter en 12. omgang, der var noget af det ypperste, boksningen kan præstere. Der var ikke tvivl om danskerens sejr på point mod den hårdføre og kæphøje herre fra Nottingham, der fik revanche tre år senere i London.

Mikkel Kessler slog Carl Froch i en brag af en boksekamp i Super Six. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Mikkel Kessler slog Carl Froch i en brag af en boksekamp i Super Six. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
 

25. maj 2013. Dobbelt VM-kamp mod Carl Froch i London:

To VM-bælter og en revanche fra Super Six-turnering var på spil, da Kessler og Froch gik i ringen mod hinanden for anden gang i karrieren. Endnu engang levere de to kamphaner en forrygende boksekamp, som danskeren tabte på point, hvilket var fair nok.

Froch lovede Kessler en revanche, men det løfte indfriede Froch aldrig, og dermed blev nederlaget i O2 Arena danskerens sidste kamp nogensinde.

Mikkel Kessler tabte sin sidste kamp i karrieren til Carl Froch i London. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Mikkel Kessler tabte sin sidste kamp i karrieren til Carl Froch i London. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
 

Hvilken kamp var Mikkel Kesslers bedste nogensinde? Giv din mening til kende herunder:

Hvilken kamp var Mikkel Kesslers bedste?

Se resultat

Hvilken kamp var Mikkel Kesslers bedste?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Mikkel Kessler

Født: 1. marts 1979, 38 år

Vægtklasse: Supermellemvægt

Vægt: 76 kg

Højde: 185 cm

Kampe: 49

Sejre: 46

Tabte: 3

Knockouts: 35

Titler: WBA supermellemvægt, WBC Silver letsværvægt, WBO Europe supermellemvægt, WBC supermellemvægt, WBA supermellemvægt, WBC International supermellemvægt og IBA supermellemvægt

Læs meget mere om Mikkel Kessler herunder:

Mikkel Kessler kan i 2018 vælges ind i International Boxing Hall of Fame, der ligger i staten New York. Hans navn kommer efter al sandsynlighed på stemmesedlen. Spørgsmålet er, om han får stemmer nok til at komme ind. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Fem eksperter diskuterer: Skal Kessler i Hall of Fame?

Sport og Spil Den kommede brudgom: Sådan blev Mikkel til Viking Warrior

Se også: Kessler dybt berørt: 'Det er helt forfærdeligt'

Se også: Mikkel Kesslers kæreste afslører: Vi har mistet to børn

Se også: Kessler-comeback i fare? Har ikke rørt en boksehandske i syv uger

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen