Landry Kore tog første danske sejr

Den københavnske mellemvægter Landry Kore vandt tårnhøjt på point i sin tredje optræden som prof-bokser

Landry Kore (t.h.)  fik ikke de store problemer med sin modstander, selv om russeren bestemt godt kunne slå. (Foto: Jakob Jørgensen)
Landry Kore (t.h.) fik ikke de store problemer med sin modstander, selv om russeren bestemt godt kunne slå. (Foto: Jakob Jørgensen)

FALCONER SALEN (Ekstra Bladet): 25-årige Landry Kore fra København var den første af fire danskere, der lørdag aften gik i ringen til Nordic Fight Night i Falconer Salen, og Kore tog planmæssigt den første danske sejr, da han pointbesejrede russiske Artem Karasev (4-14-1, 4 KO) tårnhøjt på de tre dommersedler.

Kore vandt en 1. omgang, hvor begge boksere kiggede hinanden ud, han styrede omgangen med sit venstre jab, både til hovedet og ikke mindst til solar plexus.

- Godt det der, han kan ikke lide de dybe, råbte træner Poul Duvill.

Se også: Endelig revanche: Kessler klaskede Calzaghe

Den danske mellemvægter fortsatte med at styre omgangene og lande de rene træffere, typisk fra afstand, men Karasev kunne bestemt godt slå igen.

Russeren har vundet alle sine fire sejre på KO, hans rækkevidde var god, og han landede i 4. omgang to gode træffere og forsøgte at overfalde Kore i opfølgelsen, før danskeren fik holdt og kunne starte forfra på at bygge sin boksning op.

Den 22-årige russer var i sine 14 nederlag kun blevet stoppet én gang, og han tog da også Kores træffere uden at være hårdt rystet på noget tidspunkt.

Se også: Den svenske prinsesse: Jeg laver om på hendes ansigt!

Landry Kore (3-0, 1 KO) fik ikke slået nok kombinationer, og når de to kom i infight var det flere gange Karasev, der landede de farligste træffere på halvdistancen, både med uppercuts og vilde sving.

Kore landede dog gennenmgående langt de fleste træffere og havde i flre tilfælde sin modstander hårdt presset, så 59-55, 60-54 og 60-54 på dommersedlerne virkede retfærdigt.

- Jeg gav vel kun 80 procent af mig selv, han var meget akavet, lang rækkevidde og lidt anderledes bevægelser, han havde ikke de standardmønstre, som man tit ser, forklarede Kore efter kampen.

Se også: Stor-røver gør comeback som profbokser

- Han rammer mig en enkelt gang i 4. omgang, og så kommer han løbende efter mig.

- Men jeg har også noget rutine fra amatørboksning, så det var bare ind og holde og så skrue pokerfjæset på, smilede Landry Kore efter sin tredje sejr som professionel.

Landry Kore bokser lørdag aften sine tredje kamp som professionel. Forberedelserne har bestået af tung, tung træning fulgt af sparring. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Skabt til kamp: Landrys utrolige historie

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere