Lufter store fitness-planer

Den danske junior-verdensmester Oliver Meng drømmer om USA, men har også store planer om at åbne sit eget træningscenter i Nykøbing - akkurat som Mark O. Madsen har gjort det på Lolland

Oliver Meng er junior-verdensmester hos IBF. Måske er han også snart kommende ejer af et fitness-center på hjemstavnen. Foto: Claus Bonnerup
Oliver Meng er junior-verdensmester hos IBF. Måske er han også snart kommende ejer af et fitness-center på hjemstavnen. Foto: Claus Bonnerup

HUSK du kan se Danish Fight Night lørdag aften i Hillerød her på Ekstra Bladet

Junior-verdensmesteren Oliver Meng møder lørdag ved Danish Fight Night-stævnet i FrederiksborgCentret i Hillerød den ubesejrede 30-årige franskmand Jordan Neveux.

Mengs forberedelser er ifølge træner og far, Morten Meng, gået lige efter planen, og kampformen er i top. Der er ikke engang behov for at hoppe i sveddragten i timerne op til indvejningen.

Og udover den daglige boksetræning og deltidsjobbet, hvor han klargør biler for Volkswagen, har den 20-årige bokser og resten af Meng-familien knoklet hårdt på at oprette deres eget træningscenter i hjertet af Nykøbing med både boksering, sandsække, træningsmaskiner …

Oliver Meng afviser dog, at han ligefrem udfordrer sin gode kammerat fra lokalområdet, nemlig MMA-kæmperen/falstringen Mark O. Madsen, i fitness-branchen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Oliver Meng opholder sig selv en stor del i fitness-lokaler. Han drømmer om at stå i spidsen for sit eget center på Falster. Foto: Per Rasmussen
Oliver Meng opholder sig selv en stor del i fitness-lokaler. Han drømmer om at stå i spidsen for sit eget center på Falster. Foto: Per Rasmussen
 

Der er plads til to fitness-konger på Lolland-Falster.

- Han har sit træningscenter, og jeg har mit. Jeg tror ikke, der bliver de store problemer der. Mark O.’s er jo også på Lolland? Mit er på Falster. Jeg har det sådan: ‘Det er ikke noget, vi skal slås om’, griner Oliver Meng.

- Men det er da også lidt sjovt, at Mark O.’s gym ligger på Lolland ovre i Maribo. Han er jo fra Falster og bor 800 meter fra mig, men vælger at åbne det på Lolland? Der er jo ikke så lille en intern strid mellem Lolland og Falster … Men der er kærlighed nok hernede til alle, driller Meng.

- Men hvorfor et træningscenter i Nykøbing ... skal du ikke ud og opleve den store verden?

- Jeg er fra Falster. Det er her, jeg vil blive. Så kan jeg trække sparringspartnere fra København, Sverige og Tyskland hertil. Det ville være en stor hjælp for mig, at jeg får min egen base - det vil gøre det meget mere roligt!

- Jeg vil gerne til USA. Men det handler også om, at vi gerne vil lave fitness-hold og nogle forskellige tiltag i vores træningscenter.

- Folk skal også vide, at Oliver Meng tager sig godt af Falster. Han er ikke én, der bare smutter, når først verden for øjnene op for ham. Vi har plantet frøene hernede.

- Jeg har fået en masse oplevelser i mit ungdomsliv som drengebokser, og hvis jeg kan være med til at give de samme oplevelser til andre, som jeg selv har haft gennem boksning, så ville det være helt fantastisk. Det ville være guld værd! slutter Oliver Meng.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Faderen deler sønnens drømme om en kortere eller længere udflugt til USA:

- Det har altid været drømmen at komme over og se de store steder over there. Træne og sparre med de allerbedste og prøve kræfter med de store navne og niveauet derovre. Det kræver dog både planlægning og økonomi for bare at tage derover i 14 dage …

- Men det skal nok komme, det er jeg sikker på! Om det bliver Las Vegas eller England, ved jeg ikke helt endnu, men vi skal måle os med de store drenge, siger Morten Meng.

29 danske betjente hjalp svensk politi med at holde styr på tilskuerne i forbindelse med en svensk topkamp i weekenden. Foto: Rigspolitiet Sport og Spil Samtidig med Brøndby-FCK: Danske betjente sendt til svensk topbrag

Sport og Spil Superligaen Indefra: Afvist af træner-favoritten  

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere