Lyt til jungletrommerne: Dansk boksebrag på vej

Sauerland Promotion og Mogens Palle udveksler mails i håb om, at Danmarks to bedste kvindelige boksere skal mødes

Et ægte dansk boksebrag er lige nu under forhandling.

Slaget skal stå mellem Danmarks ubetinget bedste kvindelige boksere: Dina Thorslund med sit WBO-bælte og Sarah Mahfoud med sit som intercontinental mester i IBF.

Således kunne Ekstra Bladet berette i forrige uge, at Nisse Sauerland, Thorslunds promotor, havde sendt et tilbud til rivalen Mogens Palle, der har snor i Mahfoud, om en kamp om titlen som Danmarks ubestridte boksedronning. Og bælterne, selvfølgelig.

Mogens Palle bekræfter tirsdag overfor Ekstra Bladet, at han nu har haft tid til at se på Sauerlands tilbud, der efter Sauerlands udsagn skulle være 'lukrativt.'

Hvad aftalen skulle indeholde, ønsker Palle ikke at uddybe, men siger dog:

- Jeg har sendt et modbud. Tiden vil vise, hvad det så bliver til.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Både Dina Thorslund (nederst) og Sarah Mahfoud er ubesejret i deres professionelle boksekarriere.

 

Sarah Mahfoud kan muligvis se frem til storkamp mod Dina Thorslund. Foto: Lars Poulsen Boksning - 21. jan. 2019 - kl. 08:59 Sauerland udfordrer Palles guldkalv: Vil give helt unikt tilbud

VM-kamp
Men inden, man skal finde ud af, hvilken dansker man skal holde med, er der muligvis en VM-kamp for Sarah Mahfoud i vente.

IBF’s verdensmesterbælte er nemlig ledigt, efter at den tidligere verdensmester Jennifer Han har opgivet sin titel, da hun er blevet gravid.

Sarah Mahfoud (8-0-0) er den ene udfordrer til det ledige bælte, mens russeren Elina Gradinar (9-0-0) skal kæmpe mod argentinske Brenda Karen Carabajal (14-4-1) om den anden plads. Der er endnu ikke fastlagt en dato for deres kamp.

- Selvfølgelig håber jeg, at jeg kan arrangere kampen på dansk grund, siger Palle, men understreger, at han endnu ikke har valgt en lokation til næste omgang af Danish Fight Night.

- Først skal kampen lige i hus først.

- Hvad er tættest på: En kamp mellem Sarah og Dina eller Sarahs IBF-kamp?

- Det kommer an på så meget. Det kan jeg ikke gå ind i nu.

Se også: Palle trækker i land efter sviner: - Skulle ikke opfattes negativt

Se også: Dansk boksehåb ramt af sorg inden kamp: - Det ændrede mit liv

Se også: Svinet til af kollega: Jeg må have gjort noget forkert

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere