Mahfoud fik bæltet - tværede modstander ud

Sarah Mahfoud er ny interkontinental mester i IBF, efter at fjervægteren pointbesejrede sydafrikanske Bukiwe Nonina 

Sarah Mahfoud var tilfreds efter sin sejr.

NYKØBING FALSTER (Ekstra Bladet): Sarah Mahfoud fortsætter himmelflugten.

Den 29-årige bokser kunne med tårer i øjnene iføre sig bæltet som IBF's interkontinentale mester i fjervægt, da hun klart besejrede sydafrikanske Bukiwe Nonina ved Danish Fight Night i Nykøbing Falster Hallen.

De første omgang skulle bokserne føle hinanden på tænderne, men det var Mahfoud, der satte tempoet.

Den lange, ranglede Nonina havde længere rækkevidde end danskeren, der derfor skulle bokse sig gennem nogle irriterende jabs for at skade sydafrikaneren.

Det lykkedes for alvor i fjerde omgang, hvor Mahfoud flere gange ramte hårdt.

I slutningen af femte omgang endda så hårdt, at sydafrikaneren måtte en tur i kanvassen.

Artiklen fortsætter under billedet

Bukiwe Nonina er i gulvet, og Sarah Mahfoud styrer mod en sikker sejr. Foto: Lars Poulsen
Bukiwe Nonina er i gulvet, og Sarah Mahfoud styrer mod en sikker sejr. Foto: Lars Poulsen

Hun kom dog op igen, men måtte også i de efterfølgende omgange tage imod, inden publikum taktfast kunne heppe hende hjem til en sikker sejr.

- Det er så overvældende. Og fucking stort. Undskyld, jeg bander. Jeg er sikret en VM-kamp i IBF, nærmest skreg hun efterfølgende til Ekstra Bladet.

- Jeg turde ikke tro på det, før de sagde mit navn.

- Stemningen i hallen gjorde det hele endnu vildere. Det er så fedt. Jeg ryster helt og er faktisk lidt nervøs for at se mit øje. Hun slog hårdere, end jeg troede. Det var ikke nemt.

Til trods for at det er en kæmpe triumf, skal Mahfoud ikke ud og male byen rød.

- Det er det største, du har opnået. Hvordan skal du fejre det?

- Jeg skal have en pizza eller en burger, og hjem og slappe af på hotellet.

Mahfoud-double
Familien Mahfoud fik dermed en regulær double.

For selv om Sarah tidligere på aftenen kunne se sin lillebror, Allan, ryge i gulvet i første omgang af sin kamp mod spanske John Dickson, så kom superweltervægteren godt igen i de følgende omgange, og spanieren blev konstant presset.

Derfor var det også fortjent, at Allan Mahfoud hentede sin tredje sejr i lige så mange kampe som professionel på en enstemmig pointsejr efter en ganske seværdig og lige kamp.

- Jeg var slet ikke rystet og kom hurtigt op igen. Der var slet ikke noget der. I mine undvigelser kommer jeg nogle gange ud af balance.

- Jeg fik nogle hårde slag, men jeg var ikke rystet på noget tidspunkt. Til sidst stod vi begge to bare og håbede på, at vi fik et lucky punch, sagde Mahfoud efter kampen.

Han kan altså som sin storesøster fortsat nyde tilværelsen som ubesejret.

Se også: Kan blive yngste danske verdensmester: Men hvor er modstanderen?

Se også: Palle trækker i land efter sviner: - Skulle ikke opfattes negativt

Se også: Svinet til af kollega: Jeg må have gjort noget forkert

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere