Vi har set hende i stiletter og storslåede pallietkjoler i Vild Med Dans og med blå øjne og dulmende hævelser i ansigtet i bokseringen.
Men netop det at være en feminin kvinde i en udpræget maskulin sport er noget, som Sarah Mahfoud gør en dyd ud af.
- Nu har jeg set rigtig mange kvindelige boksere, og de fleste er faktisk super feminine, selvom de ikke ser så feminine ud inde i ringen, lyder det fra fjervægtsbokseren, der lørdag står foran karrierens første titelkamp.
Glad Mahfoud: Den chance får man ikke hver dag
- Så jeg tænker da, det er helt naturligt, at alle har sådan lidt af begge dele i sig. Og så kommer det jo bare til udtryk på forskellige måder.
- Nu var du jo selv oppe til boksetræning. Man føler sig lidt bad ass, men du er stadig en kvinde, du er stadig feminin, uddyber Mahfoud.
Drømmen om en stor børneflok
Selvom kvindeboksning i de seneste år har været i stor udvikling, så er der stadig en række store forskelle på at være mand og kvinde i professionel boksning. En af dem viser sig i forbindelse med familieforøgelse og dertilhørende barsel og orlov.
Når Sarah Mahfoud skal kæmpe om IBF's VM-titel i fjervægt er der nemlig tale om en 'interim titel', idet den tidligere indehaver af VM-bæltet, amerikanske Jennifer Han, er på barselsorlov.
En situation, som Sarah Mahfoud potentielt selv kan havne i.
- Jeg læste et sted, at du godt kunne tænke dig tre børn, og at når du fik børnene, så ville du stoppe med at bokse. Og du er 30.
- Jeg er 30! Damn it. Ja, jeg ved ikke, hvordan det passer ind, griner Sarah Mahfoud.
- Jeg tror aldrig, at børn kommer belejligt, men det kommer, når det kommer, det er ikke noget, der stresser mig. Er der ikke mange, der får børn, når de er lidt ældre? lyder det spørgende fra Mahfoud.
Mahfoud får VM-hjælp fra Google
Sarah Mahfoud, hvis forældre er fra henholdsvis Færøerne og Syrien, er selv en del af en søskende flok på tre.
- Og det synes jeg bare er sådan et godt tal. Eller derover, konstaterer Mahfoud.
- Jeg tænker da, at man sagtens kan komme tilbage, hvis det er det, man har lyst til.
- Og det er da heller ikke helt udelukket, at det kunne ske. Men jeg har det sådan, som du selv siger, jeg er 30 nu, så jeg bokser et par år endnu og hvis man også skal have nogle børn på et tidspunkt, så er jeg lige pludseligt meget gammel, føler jeg.
- Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Det er bare sådan noget, man går og tænker lidt over.
For nu er det dog boksningen, der har fuldt fokus, slår Sarah Mahfoud fast.
Se VM-braget mellem Sarah Mahfoud og argentinske Brenda Carabajal på Ekstra Bladet++ på lørdag.
Palle tager ingen chancer: - Har investeret en helvedes masse penge
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.