Mark O. glæder sig til boksebrag: - Det er fight business

Den danske UFC-kæmper kalder tvekampen mellem YouTube-stjernen Jake Paul og den tidligere UFC-mester Tyron Woodley for såkaldt fight business, hvor flere parametre spiller ind

Danske Mark O. Madsen kalder boksebraget for fight business. Foto: Jason Miller/Ritzau Scanpix
Danske Mark O. Madsen kalder boksebraget for fight business. Foto: Jason Miller/Ritzau Scanpix
Følg Boksning

Natten til søndag klokken 03.00 dansk tid viser Ekstra Bladet eksklusivt det vilde boksebrag fra Amalie Arena i Florida, hvor Tyron Woodley skal forsøge at revanchere sig mod Jake Paul. Du kan se kampen eller købe adgang for 79 kroner her.

En YouTube-konge med ikke færre end 20,4 millioner følgere og en tidligere MMA-mester i en boksering. Det lyder måske helt absurd, men der ligger faktisk en ganske særlig grund til, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Natten til søndag tørner internetpersonligheden Jake Paul og den tidligere Ultimate Fighting Championship-mester Tyron Woodley sammen i et vildt boksebrag i Tampa i Florida. Det bliver altså det andet møde mellem bokserne, for Paul og Woodley var også i ringen 29. august.

Her trak YouTube-stjernen det længste strå og vandt på en split-decision (78-74, 77-75 og 75-77).

Trods nederlaget var den tidligere MMA-mester godt med i kampen, og han var ikke langt fra at nappe sejren fra det 24-årige internetfænomen. Derfor forventes en jævnbyrdig affære, når bokserne tørner sammen igen natten til søndag i Florida.

En af dem, der vil være klistret til skærmen, er den danske UFC-kæmper Mark O. Madsen. Han venter nemlig spændt på anden omgang af braget.

- Det er først og fremmest noget underholdning. I forhold til kampsport skal man huske, at det også er underholdning. Det er deres andet møde og en afgørende kamp, så det er helt sikker en kamp, som jeg skal se, fortæller UFC-kæmperen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den nuværende, danske UFC-kæmper ser frem til braget natten til søndag. Foto: Henning Hjorth
Den nuværende, danske UFC-kæmper ser frem til braget natten til søndag. Foto: Henning Hjorth
 

En planlagt julegave?
Oprindeligt var Jake Pauls modstander den britiske bokser Tommy Fury, som man måske har set på skærmen, når datingprogrammet Love Island er løbet af stablen. Men den 22-årige realitystjerne blev skadet to uger før det planlagte møde og måtte trække sig.

Derfor greb Tyron Woodley muligheden, og han vil byde YouTube-kongen op til dans for anden gang. Og det har fået O. Madsen i tænkeboksen.

- Jeg kan ikke stoppe med at smile, for var det hele planlagt? Var det for at give Jake (Paul, red.) en mulighed for at slå Woodley igen?

- Man skal altid huske, at det altid er mega underholdende og rigtig spændende, når kæmpere får mulighed for at møde hinanden for anden gang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jake Paul vandt det første opgør i hjembyen Cleveland. Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
Jake Paul vandt det første opgør i hjembyen Cleveland. Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
 

- Det er fight business
Både Jake Paul og Tyron Woodley er relativt nye på boksescenen. Internet-stjernen startede sin rejse i ringen, da han 2018 knockoutede den engelske YouTuber Deji Olatunji. På den anden side debuterede amerikanske Woodley i bokseverdenen 29. august i år, hvor han blev besejret af netop Paul.

Det er altså ikke første gang, at en MMA'er prøver kræfter med boksehandskerne på. Den verdensberømte MMA-stjerne Conor McGregor var blandt andet i ringen med ubesejrede Floyd Mayweather i 2017, hvor den amerikanske multimillionær sejrede.

Ifølge Mark O. Madsen ligger der en særlig grund til, at MMA'ere vil bokse.

- Det er fight business. Det er en stor del af sport, men det er også en stor del underholdningsshow.

- Ligger der ikke en stor pengesum i bokseverdenen?

- Der ligger store penge, hvor de dygtige kæmper. Det er fight business.

- Det er karrieredefinerende kampe. Det er livsdefinerende kampe. Tyron Woodley har mulighed for at tjene mere i en kamp mod Jake Paul, end han har gjort i hele sin MMA-karriere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tyron Woodley er tidligere MMA-mester. Nu bokser han sin anden kamp i boksekarrieren. Foto: Julio Aguilar/Ritzau Scanpix
Tyron Woodley er tidligere MMA-mester. Nu bokser han sin anden kamp i boksekarrieren. Foto: Julio Aguilar/Ritzau Scanpix
 

Flere medier, heriblandt amerikanske Bolavip, hævder, at Paul har sikret sig cirka 10 millioner kroner for kampen, mens Woodley løber af sted cirka 6,5 millioner kroner. Beløbene kan stige, afhængig af hvem der bokser sig til sejren natten til søndag.

Læs mere om bokserne her

24-årige Jake Paul er en amerikansk influencer, der har 20,4 millioner subscribers på YouTube og 17,8 følgere på det sociale medie Instagram.

Han startede sin boksekarriere i 2018, hvor han knockoutede den engelske YouTuber Deji Olatunji.

Derudover har Paul også besejret YouTubeeren ’AnEsonGib’, den pensionerede basketballspiller Nate Robinson, den tidligere MMA’er Ben Askren og senest Tyron Woodley.

Pauls modstander er altså samme Tyron Woodley, der er forhenværende MMA-mester.

Amerikaneren er 39 år og startede sin MMA-karriere i 2009 mod Steve Schnider – en kamp, som Woodley vandt.

Den tidligere MMA-kæmpers højdepunkt var i 2016, da han i første omgang knockoutede Robbie Lawler og dermed blevet kronet som mester.

Woodley startede sin boksekarriere i år, hvor hans første modstander var Jake Paul – en kamp, som den 39-årige tabte på split-decision.

Natten til søndag klokken 03.00 dansk tid viser Ekstra Bladet eksklusivt det vilde boksebrag fra Amalie Arena i Florida, hvor Tyron Woodley skal forsøge at få revanche mod Jake Paul. Du kan se kampen eller købe adgang for 79 kroner her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.