Mayweather efter århundredets kamp: Nu vil jeg fortælle sandheden

Floyd Mayweather leverede et kækt modsvar til McGregors seneste stikpille

HIGHLIGHTS: Overlegen Mayweather dominerede McGregor – stoppede træt irer i 10. omgang TV-klip: TV 3 Sport

Floyd Mayweather satte den sprælske og rapkæftede MMA-stjerne Conor McGregor på plads i århundredets boksedyst.

Den 40-årige bokselegende udboksede den irske spradebasse med et mindre bombardement af slag på krop og ansigt i 10. omgang. Og benene vaklede under en dødtræt og rystet irer.

Kamplederen brød ind og stoppede kampen, da Mayweather til sidst satte dødsstødet ind og overrumplede en udmattet McGregor. Den snu amerikaner kunne derfor lægge endnu en sejr til sin i forvejen imponerende rekordliste: 50 sejre og nul nederlag.

Det startede ellers så tungt, rustent og sløjt, konstaterede Ekstra Bladet selv umiddelbart efter kampens afslutning. Mayweather lignede det, han var: En mand, der ikke havde været i bokseringen i næsten to år. Det var nemlig McGregor der startede aggressivt med bulder og brag – og fik sin amerikanske modstander til at ligne en skræmt mand.

Se også: KNUST! Mayweather vinder århundredets kamp

Se også: Verdens største boksebrag var en tilskuer-fuser

’Jeg bar ham gennem kampen!’
Men skønt journalister fra nær og fjern noterede sig, at den aldrende bokser havde brug for at bokse lidt rust af, inden han for alvor kom i stødet.

Så hævder ’Money’ Mayweather nu, at den eneste grund til der skulle gå hele 10. omgange, før McGregor blev sat til vægs, var, fordi han gerne ville give publikum et spektakulært show og valuta for pengene.

I en Snapchat-video lyder det nemlig fra bokseikonet ifølge engelske Mirror:

- Jeg vil nu fortælle jer sandheden ...

- I ved, jeg bar McGregor gennem kampen. I ved, jeg fik det til at se spektakulært ud for jer!

Se hele Snapchat-videoen her.

Foto: Isaac Brekken/AP
Foto: Isaac Brekken/AP
 

Se også: Ærgerlig McGregor: Han stoppede den for tidligt!

På trods af den kække kommentar, så insisterer den irske MMA-kæmper, at han til hver en tid ville give Mayweather en røvfuld, hvis de to kamphaner mødtes atter engang til en revanche-kamp.

- Det der irriterer mig allermest, er at den lille lort er pensioneret nu. Jeg ved, at hvis vi mødte hinanden igen under bokseregler, så ville jeg vinde! har Conor McGregor sagt.

- Han kæmpede fuldstændig anderledes, end han tidligere har gjort. Han kunne ikke regne ud, hvad jeg havde gang i til at starte med. Jeg har lært min lektie, og hvis jeg mødte ham igen i bokseringen, så ville jeg vinde.

Foto: Isaac Brekken/AP
Foto: Isaac Brekken/AP

Foto: Isaac Brekken/AP
Foto: Isaac Brekken/AP
 

Foto: Isaac Brekken/AP
Foto: Isaac Brekken/AP

Foto: Isaac Brekken/AP
Foto: Isaac Brekken/AP
 

Se også: Mayweather køber panda

Se også: Chok-melding: Stjernen over dem alle kan være færdig

Se også: Verdens bedste overvejer sensationelt comeback

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen