Mayweather ligeglad med mistet VM-bælte - har travlt med at bruge formue

Floyd Mayweather tager fratagelsen af sit VM-bælte iskoldt

Floyd Mayweather har for travlt med at bruge penge til at være sur. (Foto: AP)
Floyd Mayweather har for travlt med at bruge penge til at være sur. (Foto: AP)

Selvom bokseforbundet WBO mandag valgte at fratage 'verdens bedste pund for pund-bokser' Floyd Mayweather det bælte, han vandt sammen med bælterne fra WBA og WBC i 'århundredets kamp' mod Manny Pacquiao i Las Vegas 2. maj, så er der ingen panik hos den stenrige bokser.

Det fastslår direktøren for Mayweather Promotions, Leonard Ellerbe, overfor ESPN.

- Det er en total skændsel. FLoyd vil beslutte, hvordan han vil reagere - hvis han han gør det. Men i mellemtinden nyder han de par hundrede millioner, han tjente på sin seneste kamp. Det her har ingen indflydelse på noget, han gør, lyder det med en vis arrogance om bokseren, der vurderes at være god for mere end 2,7 mia. kroner og ikke kaldes 'Money' for ingenting.

Floyd Mayweather står nu uden VM-titel. (Foto: AP) Boksning Boksechok: Mayweather får frataget sin titel

Floyd Mayweather står nu uden VM-titel. (Foto: AP) Boksning Boksechok: Mayweather får frataget sin titel - Floyd Mayweather har stor respekt for hver eneste bokseorganisation, som han har haft det i hele sin 19-årige karriere. Men han vil ikke lade sig diktere af nogen organisation eller person i forhold til sine beslutninger, fastslår Ellerbe.

WBO fratog Mayweather, fordi han ikke har overholdt reglerne.

Han overskred således en frist for, hvornår han skulle betale 200.000 dollar i gebyr fra kampen, mens han også skulle frasige sig sine titler i juniormellemvægt.

Gennady Golovkin (t.h.) har vundet sine sidste 20 kampe på knockout, deriblandt alle hans 15 VM-kampe. (Foto: AP) Boksning KO-monster træner til Mayweather

Men Mayweather afslørede faktisk allerede efter sejren over Pacquiao, at han havde i sinde at opgive sine VM-bælter igen.

- Jeg ved ikke, om det bliver på mandag eller måske om et par uger. Jeg taler med mit team og ser på, hvad vi skal gøre. Andre boksere har brug for en chace. Jeg er ikke grådig. Jeg er verdensmester i to forskellige vægtklasser, det er på tide at lade andre boksere kæmpe om bæltet, lød det umiddelbart efter kampen.

Den udmelding fik WBO til at sanktionere en VM-kamp mellem Timothy Bradley Jr, og Jessie Vargas. Da Mayweather protesterede mod den beslutning, blev han stillet overfor de krav fra WBO, som han altså ikke har opfyldt, hvilket har kostet VM-bæltet.

Floyd Mayweather besejrede Manny Pacquiao i 'århundrets kamp' i Las Vegas:

11 kommentarer
Vis kommentarer