Mayweather så rapper skyde tv-stjerne og begå selvmord

Den amerikanske boksestjerne Floyd Mayweather jr. overværede et helt vanvittigt drama via facetime, da en rapper først skød sin kæreste, inden han tog livet af sig selv

Stephanie Moseley blev dræbt mandag den 8. december (Foto: Splash News)
Stephanie Moseley blev dræbt mandag den 8. december (Foto: Splash News)
Følg Boksning

Floyd Mayweather jr. blev mandag involveret i et tragisk drama uden sidestykke. Via facetime (en videosamtale på telefonen) tiggede han sin ven om ikke at dræbe dennes kone og sig selv.

Lige lidt hjalp det, for med boksestjernen som vidne skød rapperen Earl Hayes angiveligt først konen Stephanie Moseley, inden han tog livet af sig selv i en lejlighed i Los Angeles.

Ifølge det amerikanske underholdningssite TMZ skulle Mayweather have overværet hele seancen. Den 37-årige bokser, som har 47 sejre i lige så mange kampe, var på telefonen med Hayes, fordi de to kender hinanden fra Mayweathers pladeselskab, hvor Hayes har været på kontrakt.

Hayes var rasende over, at Stephanie Moseley havde været ham utro, og ingen af Mayweaters bønner hjalp skuespillerinden, der blandt andet er kendt i USA for medvirken i musikkanalens VH1's hitserie 'Hit the Floor' om en gruppe cheerleaders for et NBA-hold i Los Angeles.

Naboer tilkaldte politiet 7.30 mandag morgen, da de hørte skud og skrig fra en kvinde. Et SWAT-Team brød ind i lejligheden og hørte yderligere et par skud, men fandt kun de to døde, oplyser Los Angeles Politi.

- Vi er utrolig triste over at høre om Stephanie Moseleys død. VH1 og hele holdet bag 'Hit The Floor' sender vores dybeste tanker og kondolencer til hendes familie og venner i denne svære tid, stod der i en pressemeddelelse fra VH1.

TV: Mayweather vandt kaos-kamp: Han bed!

Stenrig bokser blærer sig: Der tjente jeg lige 376 millioner

Floyd Mayweather i aktion mod Marcos Maidana (Foto: AP)
Floyd Mayweather i aktion mod Marcos Maidana (Foto: AP)
 

Var ved at gå fra hinanden
Moseley havde yderligere medvirket i den første af de populære Twilight-film, ligesom hun havde været backup-danser og sanger for Janet Jackson, Chris Brown og Britney Spears.

- Jeg har talt med dem begge. Hver for sig, så hvad der end skete bag de døre, finder vi aldrig ud af det. Men jeg ved fra hende selv, at han aldrig lagde en hånd på hende, så det her er ret chokerende, siger Hayes livslange træner og nære ven Burrel Wilks til NBC.

Wilks beskriver de to afdøde som livslange partnere, der var ved at gå fra hinanden.

Floyd Mayweather jr. er kendt for at være en af verdens vildeste boksere, der glædeligt blærer sig med, hvor mange penge han har og tjener. De seneste år har han været en verdens absolut bedst betalte sportsstjerner. Privat har han dog også selv været involveret i sager med hustruvold og har været tæt på at ende i fængsel.

Mindes den afdøde Moseley
Chris Brown viste sin respekt over for den afdøde Moseley på Instagram med ordene:

- Hvil i fred baby girl. Dansede med mig på tour og var altid den cooleste person. Mine tanker går ud til dig og din familie.

 

Også Rihanna har været ude og mindes den dræbte skuespillerinde og sangerinde.

Floyd Mayweather hyldede selv den døde Earl Hayes ved at genposte rapperen 50Cents Instagram-post.

 

Se Floyd Mayweathers usportslige knockout mod Ortiz herunder

Se Floyd Mayweather i aktion herunder

Her kan du se Floyd Mayweather jr. på den røde løber (video: Splash)

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+