Mayweather urørlig i sin farvel-fest

Andre Berto var ikke i nærheden af at kunne true Floyd Mayweather Jr i det, den ubesejrede amerikaner fastholder var hans sidste kamp

'Hold din kæft!' råbte Mayweather på et tidspunkt til Andre Berto, efter at de to boksere havde småskændtes i flere omgange - det var kampens underholdningsmæssige højdepunkt. (Foto: AP)
'Hold din kæft!' råbte Mayweather på et tidspunkt til Andre Berto, efter at de to boksere havde småskændtes i flere omgange - det var kampens underholdningsmæssige højdepunkt. (Foto: AP)

Hvis man gerne vil vide, hvordan man vinder boksekampe og tjener tre milliarder kroner på det, så skal man studere Floyd Mayweathers karriere og kampe, som en munk studerer Bibelen.

For at se, hvordan han med uovertruffen forudseenhed og reaktionsstyrke undviger fem slag, eller ti, som en karakter i The Matrix, og afleverer to præcise kontraslag, før han håner dig for at være dum og langsom.

Now you see me, now you don't. (Foto: AP)
Now you see me, now you don't. (Foto: AP)

Hvis man gerne vil se folk få nogle på skuffen, så skal man se en kamp med Gennady Golovkin eller Sergei Kovalev. Eller Rudy Markussen for den sags skyld.

Se også: Knockout baner vejen for eksplosiv storkamp

Alt var ved det gamle tidligt søndag morgen, da ’Money’ Mayweather boksede sin sidste af seks økonomisk set ufatteligt lukrative kampe for tv-stationen Showtime – og ifølge hans stædige løfte den sidste i karrieren.

Showet og spektaklet til en Mayweather kamp er uden for nummer, flash extravaganza, men selve afskedskampen søndag morgen mod landsmanden Andre Berto blev først rigtig underholdende i 10. omgang, hvor de to boksere begyndte at skændes, hvilket til sidst fik Mayweather til at råbe: ’Hold din kæft!’

Senere i omgangen rakte Mayweather tunge ad Bertos ringhjørne. Og de sidste par omgange brugte han på at danse rundt og nyde de afsluttende øjeblikke i ringen.

Se også: Drama om mystisk sprøjte før 'årtusindets kamp': Boksestjerne afviser snyd

Andre Berto gjorde det fornuftigt i kampen, han kom for at give den gas, men han kunne ikke fange Mayweather, og Mayweather har aldrig været typen, der slår folk ud – han udbokser dem, som han gjorde med Berto, nummer 49 i rækken af modstandere, hvoraf de fleste ikke har haft en chance.

Det mest imponerende ved Mayweather er, at han over så mange kampe, så mange minutter og timer i ringen, har undgået at lave alvorlige fejl.

Mayweather takker de højere magter for en enestående karriere. (Foto: AP)
Mayweather takker de højere magter for en enestående karriere. (Foto: AP)

Det svarer til en linedanser, der går frem og tilbage mellem forskellige højhuse i blæsevejr. 49 gange. Det er dømt til at gå galt på et tidspunkt. Men ikke for manden, der kalder sig ’The Best Ever’, der vandt sin (sidste?) kamp med 120-108, 118-110 og 117-111 på de tre dommersedler.

- Min karriere er slut. Det er officielt, sagde Mayweather efter opgøret på hjemmebanen MGM Grand Garden Arena i Las Vegas.

- Man skal stoppe, mens legen er god. Jeg er tæt på 40. Jeg har været i sporten i 19 år, verdensmester i 18. Jeg har brudt alle rekorder. Jeg har ikke mere at bevise. Jeg er rig, og jeg har haft en stor karriere. Jeg forlader sporten med min forstand intakt, sagde Mayweather blandt andet efter kampen.

Hør Mayweather love, at det er slut:

Ved samme stævne måtte engelske George Groves synke karrierens tredje kæmpeskuffelse i bokseringen efter sine to tidligere knckout-nederlag mod Carl Froch, da han tabte på point til den svenske WBC-mester i supermellemvægt, Badou Jack.

Groves var i gulvet allerede i 1. omgang, da han blev ramt af en hård højre bag øret og momentant var svært rystet. Det knockdown kom så sent i omgangen, at Groves fik pausen inden 2. omgang til at komme sig, og derfra fik han styr på sin boksning i en tæt kamp, der svingede frem og tilbage.

Groves tabte en split decision med 116-111, 115-113 og 113-114 på de tre dommersedler, til stor overraskelse og skuffelse for både sig selv og sine promotorer i Team Sauerland, Kalle og Nisse Sauerland, som var til stede.

Se også: Vildere end Tyson? Sværvægtsbrag afgjort på 97 sekunder

Mayweather har tjent styrtende. I januar lagde han denne video på Instagram, hvor han tæller sine mange penge. Se den her.

18 kommentarer
Vis kommentarer