Micki er også færdig

Boksekarrieren er forbi for Patrick Nielsens lillebror Micki Nielsen. Det fortæller han til Ekstra Bladet

Micki Nielsen (til højre på billedet) kan også være færdig som professionel bokser. Foto: Lars Poulsen
Micki Nielsen (til højre på billedet) kan også være færdig som professionel bokser. Foto: Lars Poulsen

Mandag kom det frem, at bokseren Patrick Nielsens karriere er forbi, da han ikke får fornyet sin licens til at kunne bokse professionelt.

Men også Patrick Nielsens bror Micki Nielsen er færdig i bokseringen. Det fortæller han selv til Ekstra Bladet.

- Jeg bokser slet ikke mere, lyder det korte svar fra Micki Nielsen.

- Så du har heller ikke tænkt dig at bokse mere fremover?

- Nej, det har jeg ikke.

- Og du har heller ikke tænkt dig at søge om licens til at bokse i fremtiden?

- Nej, svarer han kontant.

- Hvad er din holdning til din brors tilknytning til Satudarah, og hvad med dig selv egentlig?

- Jeg ønsker slet ikke at kommentere noget af det her, afslutter den nu tidligere 27-årige bokser.

Også Jesper D. Jensen fra Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF) bekræfter over for Ekstra Bladet, at Micki Nielsen ikke har licens til at være i aktion i ringen.

- Jamen, altså. Micki har ikke bokset i en to-tre år efterhånden, og han har også haft brækket hånden, så jeg er ikke bekendt med noget, der hedder licens, siger Jesper D. Jensen.

Tager afstand
Det er netop Patrick Nielsens tilknytning til Satudarah, der har været udslagsgivende for, at han ikke får forlænget sin bokselicens, hvilket Jesper D. Jensen gjorde meget klart over for B.T. tidligere mandag.

Her var beskeden til den 29-årige dansker klar.

- Jeg vil ikke bande, men jeg tager kraftigt afstand fra hans valg. Det er hans valg. Men han har så valgt, at hans fremtid ikke er professionel boksning i Danmark i hvert fald, sagde Jesper D. Jensen, inden han til sidst tilføjede.

- Han har ikke haft licens i et år. Når han ikke har licens, kan han selvfølgelig ikke bokse. Det næste spørgsmål er så, 'hvad så, hvis han søger licens', jamen, så vil vi bruge paragraf 5, hvor der står, at man bringer man boksningen i miskredit - og det har han jo gjort - så er der ingen licens.

Dermed tyder alt på, at de to brødres sidste kapitel som boksere er skrevet.

Fra ringen til rockerklubben:  Satudarah MC er forbudt i flere europæiske lande og er af domstolen i Haag blevet betegnet som en organisation med kriminalitet som hovedformål. Nu tæller en af deres danske medlemmer stjernebokseren Patrick Nielsen. Foto: Polfoto Krimi Fra stjernebokser til rockerhvalp: Her er Patrick Nielsens nye liv

27-årige Micki Nielsen står noteret for at have bokset 27 kampe. Han har heraf trukket sig sejrrigt ud 25 gange. Derudover har han tidligere i karrieren vundet WBC Youth og WBC International-titlerne i cruiservægt.

Se også: Karrieren er forbi

Se også: Patrick Nielsen optaget i Satudarah

295 kommentarer
Vis kommentarer