Micki Nielsen slemt skadet: Boksede med brækket hånd

Micki Nielsen slap fra sit titelforsvar med en sejr over italienske Mirko Larghetti. Til gengæld reddede han sig også en brækket hånd

Micki Nielsen er en hård nyser. Så hård, at han boksede seks omgange med brækket hånd mod sin italienske modstander Mirko Larghetti lørdag aften. (Foto: Jakob Jørgensen)
Micki Nielsen er en hård nyser. Så hård, at han boksede seks omgange med brækket hånd mod sin italienske modstander Mirko Larghetti lørdag aften. (Foto: Jakob Jørgensen)

Micki Nielsen gik sine første 12 omgange som professionel, da han i en dramatisk fight for at forsvare sin WBC International cruiservægt-titel overvandt italienske Mirko Larghetti.

Og at kampen var hård kan ses på 23-årige Nielsens hånd dagen derpå: Den er nemlig brækket. Det meddeler Nielsens bagland Sauerland i en pressemeddelelse. Faktisk boksede den hærdede hardhitter hele seks omgange med en brækket hånd, lyder det i pressemeddelelsen.

Nu venter der så en gedigen skadespause på op til seks uger.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er, hvad der kan ske i boksning, og jeg tager det ikke så tungt, siger Micki Nielsen i følge pressemeddelelsen.

Gennem store dele af kampen dominerede Micki Nielsen med fine jab og fikse slagkombinationer. Men til sidst faldt danskeren sammen. Og så kæmpede den 33-årige italiener sig tilbage på kanvassen. Nielsen mærkede pludselig til hånden.

- I sjette omgang begyndte min venstre hånd pludselig at gøre ondt, og jeg tror, at det er deromkring, at den brækker. Måske var det derfor, at jeg ikke fik holdt ham ordentlig på afstand og inviterede ham lidt mere ind i kampen, siger Nielsen.

Se også: Bestod kæmpe test: Micki Nielsen vandt ægte herrefight

Til sidst kunne det have gået galt for Nielsen, da Larghetti pressede alvorligt meget på, og danskeren mærkede modstanderens  power

- Larghetti var en virkelig hård modstander, og han gjorde alt for at stoppe mig til sidst. Jeg havde brugt mange kræfter i starten, så der var ikke så meget energi tilbage til sidst. Jeg var presset, men så slemt var det heller ikke.

Nielsens altid snakkesalige pormotor, Nisse Sauerland, var naturligt nok glad for sin unge mesterbokser oven på sejren med den brækkede hånd.

- Hvor må det have været hårdt at bokse med en brækket hånd. Micki leverede en heroisk præstation mod en verdensklassemodstander. Der er ingen tvivl om, at der venter store ting for Micki i fremtiden, siger Sauerland.

Micki Nielsen har nu en professionel statistik, som lyder på 21 sejre (14 på knockout) og nul nederlag.

31 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere