Micki udbokset i blodigt og benhårdt EM-drama

Den danske cruiservægter Micki Nielsen var for alvor på udebane og ramlede ind i en særdeles hårdfør belgier i form af Yves Ngabu. Albertslund-bokseren kunne ikke dæmme op for sin modstanders bombardement af slag-kombinationer og tabte opgøret klart på point

Micki Nielsen blev hurtigt slået til blods af belgieren. Foto: Lars Poulsen
Micki Nielsen blev hurtigt slået til blods af belgieren. Foto: Lars Poulsen

ROESELARE (Ekstra Bladet): Biggie Smalls var det vanlige intro-nummer, da Micki Nielsen indtog Eventhal Schiervelde til en mindre pibe-koncert fra hjemmebane-tilskuerne … Det lod dog imidlertid ikke til at stresse den danske cruiservægter, der for alvor er vant til udebane-presset.

Til gengæld modtog Yves Ngabu EBU europamesteren i cruiservægt en storslået applaus fra publikum, da han med sit kæmpe slæng var sidste bokser i ringen lørdag.

Tonerne til Kong Christian stod ved højen mast var ikke just den nationalsang som Albertslund-teamet havde håbet på. Men ikke desto mindre bragede den ud af højtalerne til stor forundring …

Micki Nielsen brugte sin lange rækkevidde til at indstille sigtekornet på de store kanoner i 1. runde. Den danske cruiservægters eksplosivitet kombineret med jabs og udvalgte hooks virkede som en fornuftigt slagplan. Men det stod også klart at Yves Ngabu var en bomstærk  kriger, der til tider fik Micki ud i tovene ...

Ngabu fik i 2. runde et par hårde fuldtræffere ind til stor begejstring for publikum. Micki til gengæld virkede en smule afventende i sin ageren på kavassen. 2. runde resulterede også i en blodtud til den danske cruiservægter.

Storebror Patrick var meget ivrig ved ringside - men det hjalp ikke Micki Nielsen. Foto: Lars Poulsen
Storebror Patrick var meget ivrig ved ringside - men det hjalp ikke Micki Nielsen. Foto: Lars Poulsen

Gutte Løiborg skreg på jabbet! Og Micki fulgte ordren og tilsatte uppercuts, men det virkede ikke for alvor effektivt. Ngabu gemte sig i stedet sikkert væk bag paraderne.

Ngabu ville ind på kroppen af danskeren og slap afsted med et par gode slagkombinationer, der sendte en lettere presset Micki endnu en tur i tovene. Den danske cruiservægter kvitterede bombardementet med et par ufine slag efter dommerens ‘break’. Både i 4. og 5. runde blev Micki ramt af ubehagelige uppercuts, så blodet til sidst flød fra næsen ...

Mickis ansigt var smurt ind i blod, da gong-gongen gav ham er tiltrængt hvil.

Kampen udviklede sig til en regulær prøvelse i 6. runde for den danske cruiservægter, der ofte endte i clinch med sin belgiske modstander. Publikum i den belgiske arena lugtede for alvor blod, mens Ngabu virkede mere hårdfør, end Albertslund-teamet havde regnet med.

Paraderne svigtede i det vigtige momenter for Micki i 7. runde, men begge boksere virkede også en anelse udmattede. Micki måtte sætte sin lid til sit kraftfulde højre-hook og håbe på en ren knock-out.

Danskeren genvandt en smule momentum i løbet af opgøret. Men det forsvandt hurtigt, da Ngabu sendte et sandt bombardement mod Micki, der til publikums store begejstring endte i kanvassen - selvom han sprang hurtigt op igen.

Yves Ngabu blev fortjent kåret som vinder, og belgieren er fortsat europamester. Foto: Lars Poulsen
Yves Ngabu blev fortjent kåret som vinder, og belgieren er fortsat europamester. Foto: Lars Poulsen

Micki virkede dog fortsat omtumlet. Ingen tvivl om at Albertslund-bokseren er ekstremt hårdfør! Slagene blev ved med at regne ned over danskeren, men trods en ordentlig blodtud var han still standing.

Ngabu var milevidt foran på point, så en klokkeklar knockout-sejr lod til at være det eneste, der kunne redde danskeren fra et truende nederlag. Trods de gedigne øretæver var det faktisk Micki, der havde mest energi tilbage i tanken i slutningen af opgøret.

Men det lugtede stadig af et surt nederlag til Micki Nielsen efter et intenst drama i Roeselare. Danskeren kæmpede sin chance og stod oprejst til det sidste! Men Mickis stenhårde næver ramte aldrig rigtig for alvor plet, som Ngabus kanoner til gengæld gjorde.

Yves Ngabu vandt sikkert og forsvarede sin EBU europamester-titel med dommerstemmerne 117-112, 117-111 og 117-111.

Se også: Patrick skuffet over Sauerland: - Det er så plat

Se også: Gider ikke mere pis! Micki sender bror ‘bedemands-blik’

Micki Nielsen i skarp træning inden kampen mod Yves Nagabu lørdag. Foto: Lars Poulsen Boksning - 16. feb. 2019 - kl. 12:07 Foran sit livs største kamp: - Han vil blive en nationalhelt

1 af 4 Foto: Lars Poulsen
2 af 4 Foto: Lars Poulsen
3 af 4 Foto: Lars Poulsen
4 af 4 Micki Nielsen blev hurtigt slået til blods af belgieren. Foto: Lars Poulsen
95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere