Mike Tyson tjener kassen på cannabis

Den tidligere verdensmester - og ondeste mand på planeten - Mike Tyson, tjener kassen på sin cannabisforretning. Nu vil han udvide med et hotel, hvor der må ryges cannabis

Mike Tyson fotograferet ved braget mellem Tyson Fury og Deontay Wilder tilbage i februar. Her blev han hyldet sammen med andre sværvægtslegender. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix
Mike Tyson fotograferet ved braget mellem Tyson Fury og Deontay Wilder tilbage i februar. Her blev han hyldet sammen med andre sværvægtslegender. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix

4.200.000 danske kroner.

Så meget genererer den legendariske 'Iron' Mike Tysons cannabisforretning for hver måned.

Forretningen går så godt, at den tidligere bokser nu vil åbne et cannabis-resort i Californien, skriver tyske Blick.

Den nu 53-årige Mike Tyson startede i 2016 sin cannabisforretning sammen med partneren Rob Hickman.

Sammen har de skabt en succesfuld virksomhed med base i Californien, der er en af de stater i USA, der har frigivet cannabis totalt.

Mike Tyson har før også selv fortalt, at han ryger den omdiskuterede plante.

- Det gør mig til en meget roligere person, har 'Iron-Mike' tidligere sagt i et interview.

'Tyson Holistics', som firmaet hedder, sælger forskellige former for cannabisprodukter.

De sælger selvfølgelig forskellige arter af planten, men derudover sælger de blandt andet også cannabisekstrakter såsom CBD-olie.

Mike Tyson bider her noget af øret af Evander Holyfield i en kamp fra 1997. Siden er den hårdslående bokser blevet en noget mere afbalanceret person, muligvis med hjælp fra den omdiskuterede cannabisplante? Foto: Jack Smith/Ritzau Scanpix
Mike Tyson bider her noget af øret af Evander Holyfield i en kamp fra 1997. Siden er den hårdslående bokser blevet en noget mere afbalanceret person, muligvis med hjælp fra den omdiskuterede cannabisplante? Foto: Jack Smith/Ritzau Scanpix

Nu går Mike Tyson med planer om at udvide forretningen med et hotel resort.

Vel at mærke et hotel resort med cannabisplanten i fokus.

Det skal nemlig være for cannabisnydere, der vil have et afbræk i hverdagen og samtidig nyde lidt urt.

Det skal alt sammen foregå på 'Tyson Ranch', der er en 400 hektar stor farm, hvor der blandt andet er en kunstig flod og en glamourøs camping zone.

- Jeg har tænkt over, hvor meget godt jeg kan gøre, hvis jeg hjælper folk med cannabis, har Mike Tyson udtalt.

Mike Tyson havde et noget broget forhold til ulovlige substanser, da han som aktiv var den ondeste mand på planeten.

Efter sit karrierestop har han da også indrømmet, at han ved flere lejligheder har bokset påvirket af stoffer.

Nu rabler det: Vild teori om årsag til virus

Forarger i video: Sådan slår man kvinder

Coronakrise udsætter sværvægtsbrag

Kommer med bøn efter to dødsfald i familien