Mikkel Kessler og Mike Tyson i nyt opsigtsvækkende samarbejde

De tidligere verdensmestre går på scenen sammen i både København og Herning

Mikkel Kessler og Mike Tyson møder nu hinanden - dog uden for bokseringen. Foto: Lars Poulsen og AP
Mikkel Kessler og Mike Tyson møder nu hinanden - dog uden for bokseringen. Foto: Lars Poulsen og AP

Der bliver mulighed for god lir, når de tidligere verdensmestre i professionel boksning, Mikkel Kessler og Mike Tyson, i slutningen af oktober tørner sammen over to dage i henholdsvis København og Herning.

Her vil 'The Viking Warrior' og 'Iron Mike' underholde – dog uden boksehandsker – for publikum, i såkaldte boksetalkshows, hvor de fortæller vidt og bredt om deres karrierer med dertilhørende op- og nedture.

Det skriver BT torsdag.

- Det bliver sjovt at være sammen med Tyson på scenen, for han er selvfølgelig en legende i bokseporten gennem mange år og med mange op- og nedture. Det bliver stort at prøve det, siger Mikkel Kessler til BT.

39-årige Mikkel Kessler, der trak sig tilbage sidste år, er femdobbelt verdensmester i supermellemvægt, mens nu 52-årige Tysons karriere foregik i firserne og halvfemserne, inden han stoppede en voldsomt tumultarisk karriere i 2006 – 20 år efter første gang at have vundet verdensmesterskabet i sværvægt.

- Tyson var jo en helt anden vægtklasse end mig, men der var stadig ting, jeg kunne lære af ham. Jeg har set hans kampe og stået op om natten som alle andre. Han var et bæst uden lige, fortæller Mikkel Kessler.

Mike Tyson har tidligere været i Danmark i forbindelse med sin profession. I 2001 mødte han Brian Nielsen i Parken og vandt på teknisk knockout i 7. omgang.

Joel Kabongo har ikke kun fået march-ordre i denne sæson - han har også fået sit gennembrud, og belgiske Gent ønsker at hente ham. Foto: Tariq Mikkel Khan Brøndby - 30. aug. 2018 - kl. 11:35 Afsløring: Topklub jagter ung Brøndby-komet

Se også: Græsk tragedie kan give Liverpool mareridt

FCM har smidt et vanvittigt lavt bud på Brøndbys Simon Tibbling, men det kan stige til rekordhøjder. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Tibbling kan blive rekorddyr FCM-spiller

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere