Mock vandt igen: På sporet af Patrick Nielsen

Danish Fight Night: Stævnet på Frederiksberg endte med sejr til Lolenga Mock

Lolenga Mock (t.h.) forsøger at fange Patrick Mendy i tovene - det blev et opslidningsslag, som Mock endte med at vinde på aggression og stamina. (Foto: Jakob Jørgensen)
Lolenga Mock (t.h.) forsøger at fange Patrick Mendy i tovene - det blev et opslidningsslag, som Mock endte med at vinde på aggression og stamina. (Foto: Jakob Jørgensen)

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): - Kom så far, vis ham hvem der bestemmer.

44-årige Lolenga Mock havde både kone og døtre med, da han lørdag i Frederiksberg-Hallerne boksede sin kamp nummer 50. Døtrene gav fuld hals, mens konen så noget mere bekymret ud.

Men Mock viste, hvem der bestemte, da han ramlede ind i den tidligere Patrick Nielsen-modstander Patrick Mendy, der siden dengang i 2013 er svulmet op til letsværvægt.

Der blev bokset på en catch weight et kilo over Mocks vægtklasse, supermellemvægt, men bortset fra nogle kortere, vilde eksplosioner fra Mendy, var det Mock, der styrede fra ringmidten.

Aarhus-bokseren lagde pres gennem samtlige 10 omgange og slog mere end Mendy, der mest spadserede rundt på afstand og tog sine chancer med vilde kontrasving, når Mock kom ind til slagsudvekslinger.

Mock tog en majority decision med 97-93, 98-92 og 95-95 på de tre dommersedler.

- Han var meget vanskelig, så det var lidt svært for mig at finde afstanden til ham, sagde Mock efter kampen.

- Han bukker sig meget, skubber, gynger i tovene så langt tilbage, at man ikke kan nå ham.

- Men jeg fulgte min plan og fik ham ned i tempo ved at ramme ham i maven, og så kunne jeg styre ham derfra, sagde Mock efter sin kamp nummer 50, der var endnu et lille skridt tilbage til en af de store kampe - en kamp mod Patrick Nielsen, eller eventuelt en titelkamp, det er det, Mogens Palle lurer på til sin bokseveteran.

Se også: Heinze vandt heftig slagudveksling

Se også: Dansk KO-bokser gik ned på hjemmebane

Se også: Morell gjorde kort KO-proces

Se også: Tre gulvture i Madsen-sejr

Se også: Dansker fik klø af kæmpe-islænding

Se også: Aarhus-Ali debuterede med knockout

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere