Mogens Palle sviner Kessler: Varm luft!

Mikkel Kesslers tidligere promotor mener, karrierestoppet udelukkende annonceres for at 'holde navnet varmt'

Så gode venner var de engang. I dag er der ikke mange varme følelser mellem Mogens Palle (t.v.) og Mikkel Kessler (Foto: Thomas Sjørup).
Så gode venner var de engang. I dag er der ikke mange varme følelser mellem Mogens Palle (t.v.) og Mikkel Kessler (Foto: Thomas Sjørup).

I dagens udgave af Ekstra Bladet, fortæller Mikkel Kessler, at han er færdig som bokser, men at man selvfølgelig aldrig skal sige aldrig, for hvis nu muligheden for en kamp mod Andre Ward eller Carl Froch kunne stables på benene, så...

Den udmelding kommenterer Mogens Palle i BT. Kesslers tidligere promotor giver tilsyneladende ikke meget for Kesslers udmelding. Han åbner jo selv en ladeport, pointerer Palle, ved at lade muligheden for en storkamp stå åben.

(Foto: Jonas Olufson) Boksning - 1. feb. 2015 - kl. 07:50 TV: Kessler: Derfor stopper jeg

- Når jeg analyserer det, så tror jeg, at det dér er en omgang varm luft for at holde hans navn varmt, siger Mogens Palle til bt.dk og fortsætter:

- Det er mit indtryk, når jeg læser det, og han selv siger, at hvis Sauerland kommer op med Froch eller Ward, vil han altid være i form og overveje et comeback.

- Det siger jo alt om, at manden stadig er til at få i ringen. Det er for at holde hans navn varmt. Derfor kan man ikke sige, at manden er holdt op, for han åbner jo selv en ladeport, siger Mogens Palle.

Mikkel Kessler trækker sig tilbage efter 49 kampe som professionel (Foto: Lars Poulsen). Boksning - 1. feb. 2015 - kl. 06:25 Kessler indstiller karrieren

Den tidligere promotor er ikke synderlig overrasket over, at det endnu ikke er lykkedes Team Sauerland at stable en revanchekamp på benene mod Ward eller Froch, siden Mikkel Kessler for omkring otte måneder siden bekendtgjorde, at han ville fortsætte sin karriere med en kamp mod en af de to mestre.

- Når man som Mikkel Kessler har været ude af rampelyset i to år, så bliver man glemt, så det kommer ikke som nogen overraskelse for mig det der, siger Mogens Palle, der i øvrigt ikke mener, Kessler vil have noget at gøre i en boksering mod Andre Ward.

- Jeg mener ikke, at han vil have en chance mod Andre Ward, hvis det var. Han er for bevægelig og snu for ham, lyder Palles afskedssalut i BT.

Herunder fortæller Mikkel Kessler, hvorfor han har valgt at stoppe sin karriere:

Herunder fortæller Mikkel Kessler, hvordan han gerne vil huskes i fremtiden:

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere