Annonce:
Annonce:

Mogens Palles mareridt: Har tabt millioner på kærligheden

12 millioner kroner på fire år har 84-årige Mogens Palle tabt, men dansk professionel boksnings store ildsjæl kæmper for at holde liv i sporten

Mogens Palle nyder tit en god frokost, på bordet står selvfølgelig også snapseglas. Foto: Olivia Toftlund.
Mogens Palle nyder tit en god frokost, på bordet står selvfølgelig også snapseglas. Foto: Olivia Toftlund.
Annonce:
Følg Boksning

Han har arrangeret boksestævner siden 1957, men for den 84-årige promotor-legende Mogens Palle er det ikke den samme økonomiske guldgrube, som det var for eksempel i de glade 90’ere, hvor navne som Brian Nielsen, Bredahl-brødrene, Jesper D. Jensen, Søren Søndergaard og Thomas Damgaard boksede titelkampe på stribe og sørgede for bokseaftener på TV3 over både fem og seks timer.

Over de seneste fire år har det kostet ham 12 millioner at arrangere boksestævner under navnet Danish Fight Night.

- Ja, det er mange penge. Der er jo ikke noget i dag, der kan køre uden tv, erkender Mogens Palle, da Ekstra Bladet møder ham i ugen op til fredagens stævne i Nykøbing Falster.

Annonce:

- Jeg troede, at TV2 ville være med til at bygge noget op, men de sprang fra efter et år. Her kunne jeg have valgt at sige stop, siger Palle, der angiver kærligheden til boksning og bokserne som årsagen til, at han er fortsat alligevel.

- Jeg kunne have været samvittighedsløs over for de unge mennesker, der havde opgivet deres amatørkarriere og sagt, at det rager mig en fjer. Men det gjorde jeg ikke. Jeg fortsatte, og herfra har det kostet mig penge, siger Palle.

Det var i 2015, at Mogens Palle og TV2 indgik en aftale, som Palle gik med på for at kunne eksponere sine boksere. Ifølge Palle gjorde TV2 dog ikke meget for at hjælpe stævnerne frem, og da de kun ville forlænge aftalen på samme vilkår efter første år, så var et brud klar ved indgangen til 2017.

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Han erkender, at selvom han fortsat føler, at han kan holde dampen oppe, så kan der selvfølgelig komme en dag, hvor han ikke kan tåle at miste flere penge.

- Alt har jo en begrænsning, siger Palle.

- Men hvor tæt er vi på det - kan du lave stævner de næste fem år og tabe lignende beløb?

Annonce:

- Jeg tænker ikke fem år frem. Ikke i min alder. Det må jeg indrømme. Jeg kan jo falde død om i morgen.

- Tænker du meget på døden?

- Næ, det gør jeg ikke. Men det ved man jo, at det kommer. Det må jeg jo tage med. Det med at planlægge langt ud i fremtiden. Det kunne man gøre i gamle dage, du ved. Der havde man jo også langtidskontrakter med tv. De har tjent millioner på mine boksestævner. Tænk på, hvad vi har lavet med pay-per-view, siger Palle og nævner Brian Nielsen mod Mike Tyson, som solgte 76.000 abonnementer a 500 kroner.

Det gav penge til både tv og Palle.

- De penge, som jeg bruger nu, har jeg tjent gennem 60 år. Nu bruger jeg dem på boksning. Alt det med, at jeg er grådig og grisk, som nogle siger, det er helt ude i hampen, siger Palle.

Annonce:

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund


Hvem er den nye Kessler? Her er de ti bedste bud

Han fylder 85 år 14. marts, og selvom han som mange ældre også hygger sig med at løse krydsogtværs og få frokostsilden ledsaget af en snaps – bare det ikke er Rød Aalborg – så har han ingen planer om at stoppe. Familiemæssigt er det ellers hårdt at se på, at konen er på plejehjem med Alzheimers. Hun kan ikke huske, hvor hun skal tisse, og om Mogens Palle er ham, som hun er gift med.

Palles har opgivet at få hende hjem igen, men hans eget helbred er dog helt i top.

- Bortset fra har lidt ondt i ryggen og et lidt dårligt knæ, så har jeg det godt. Jeg har lige været til hjerteskanning, og der sagde lægen, at det var fantastisk, at så gammel en stodder som jeg havde så godt et hjerte. Det er ikke på grund af det, jeg stiller træskoene. Men et eller andet skal der jo nok komme for os alle sammen, siger Palle.

Han ser en lys fremtid for professionel boksning i Danmark og tror på, at det kan blive en økonomisk god forretning igen.

- Men det bliver ikke i min tid. Ikke med den indstilling, som sportschefer på dansk tv har.

- Politikerne burde gå ind i det og sige ’hør en gang, DR skal jo dække det hele', men det gør de jo ikke.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Afløser i kikkerten

Annonce:

Mogens Palle fylder 85 til marts, og selvom han med begejstring følger Lise Nørgaards holdninger til mange ting, så regner han ikke selv med at blive 100 år. Spørgsmålet er, hvem der så skal tage over for dansk professionel boksning, hvis ikke alle boksere bare skal ende hos Team Sauerland.

- Jeg kan sagtens se andre tage over, men hvem vil jeg beholde for mig selv indtil videre.

- Men du har en afløser i kikkerten?

- Ja, øh altså, du ved, det er der flere, der kan være, siger Palle.

Der bliver dog ikke tale om Palles datter, Bettina Palle.

- Hun er helt ude af det. Hun hjælper mig lidt, men interesserer sig ikke på samme måde for det mere, siger Palle og forklarer, at det var sagen med Mikkel Kessler, der fik hende til at miste lysten.

I øjeblikket bliver stævnerne præsenteret af Mogens Palle og Brian Nielsen, men der er heller ikke planer om, at Super-Brian skal køre biksen videre.

- Vores forhold er skam godt. Det er mig, der laver det, og Brian kommer og ser på det, griner Palle kærligt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Palle er blevet 85 men er still going strong. Foto: Olivia Loftlund
Palle er blevet 85 men er still going strong. Foto: Olivia Loftlund
 

Ny Kessler på vej?

Mogens Palle har i øjeblikket 12 boksere i sin stald, og der er tit ros til samtlige, men hvem forventer han sig egentlig selv mest af?

Annonce:

- Lige her og nu er dem, der interesserer mig mest, de tunge boksere. Og sådan en som Oliver Meng, han startede sin prof-karriere i juniorweltervægt på 63,5 kilo, og nu er han superweltervægter, og han er godt 180 centimeter høj. Han kommer i hvert fald op i supermellemvægt ligesom Mikkel Kessler. Han er kun 19 år, så han er et kæmpe talent.

- Og så er der Ditlev Rossing, der kun er 23 år, men han har vundet over verdensnavne og slået dem ud, siger Palle.

- Lige nu ser det sportsligt godt ud, og hvis de fortsætter deres udvikling, så opnår vi jo et stadie som Mikkel Kessler, men han boksede sin første VM-kamp efter 35 kampe, og de her har kun bokset mellem syv og 12 kampe. Du er nødt til at bygge sådan noget op step by step.

Du kan læse meget mere om Oliver Meng i disse tre historier:

Trænes af far som Wozniacki: Nu hjælper han hel nation

Dansk komet uden navn: Vil du hjælpe Oliver?

Ny boksestjerne: - Jeg holdt nytår med Mulle

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her er det blevet bedre siden 1957

Mogens Palle ærgrer sig over, at alle går rundt med smartphones, og at der ikke længere er børn, der leger på gaden, men spiller computer. En enkelt ting er dog blevet bedre med tiden.

Annonce:

- Noget godt har det her it gjort. I gamle dage skulle man sætte sig ned og skrive breve til en manager, og så skrev han tilbage, at der er ham og ham, og han har den og den rekordliste. Man kunne jo ikke tjekke, at det var rigtigt. I dag kan man bare slå op på hans rekordlister og se, at alle oplysninger er korrekte. Det er blevet meget nemmere. Og du kan scanne kontrakten ind og sende afsted på mail, og så ti sekunder efter skriver de under og sender tilbage igen. I starten var fax jo fantastisk, men der gik ikke lang tid, før det var gammeldags.

Du kan læse meget mere om Mogens Palle i de fire historier herunder

Palle revser håndbold: - Hvor er den sportslige værdi?  

Palle trækker i land efter sviner: - Skulle ikke opfattes negativt  

Boksebrag i fare efter kæmpe Palle-sviner: Vi trækker stikket

Mogens Palle har travlt: - Det er røvhullet af verden  

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: