NFL-stjerne inden boksebrag: - Skal levende derfra

Den tidligere Cincinnati Bengals-stjerne Chad 'Ochocinco' Johnsen er klar til sin boksedebut i Miami

NFL-stjerne inden boksebrag: - Skal levende derfra

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (Ekstra Bladet+)

Den kontroversielle, tidligere NFL-stjerne Chad Johnson får sin debut i bokseringen, når nattens store boksestævne finder sted i Miami, hvor hovedkampen er youtuber Logan Paul imod boksemesteren Floyd 'Money' Mayweather.

Chad Johnson, der spillede som wide receiver i NFL fra 2001 til 2011, skal kæmpe mod Brian Maxwell i en boksekamp, der kommer til at kunne gå maksimalt fire omgange.

- Mit mål er at komme levende derfra. Jeg vil have, at mit ansigt stadig er intakt. Jeg vil have, at mine børn ved, at det stadig er mig, men jeg vil også underholde, siger 'Ochocinco' Johnson til ESPN.

- Folk, der ser kampen, vil jeg have til sige 'jeg var i tvivl om 'Ocho', men at se ham i ringen, imens nogen prøvede at slå ham ihjel, der gav han et fucking show'.

Chad 'Ochocinco' Johnson til pressemøde med de to aktører i stævnet hovedkamp Logan Paul og Floyd Mayweather. Foto: Ritzau Scanpix.
Chad 'Ochocinco' Johnson til pressemøde med de to aktører i stævnet hovedkamp Logan Paul og Floyd Mayweather. Foto: Ritzau Scanpix.
 

En million dollars
Op til kampen har den tidligere NFL-stjerne trænet med boksetvillingerne Jermall og Jermell Charlo, men Johnson har i modsætning til modstanderen Brian Maxwell aldrig før kæmpet en boksekamp.

- Jeg træder ind i en anden mands verden, og han vil prøve at dræbe mig. Det handler om overlevelse og bruge, hvad jeg er blevet lært, vær under kontrol og præstér.

Chad 'Ochocinco' Johnson fortæller også, at han blev tilbudt omkring en million dollars for at deltage i stævnet.

'Ochocinco' Johnsons kamp, sammen med resten af stævnet, kan ses i nat på Ekstra Bladet+.